Prædikener

Det var det, jeg sagde

 En samling prædikener

holdt i Vor Frelsers kirke, Grundtvigskirken, Helligåndskirken, Tibirke kirke og Vejby kirke

1997 – 2017

 

(Tryk på prædiken titler for at komme frem til hele prædikenen)

Den store sammenhæng – Alle Helgen 2007

Alle Helgen er dagen, der gi’r mening og helhed i dit liv. Det er dagen, hvor vi nægter at nøjes med at blive ved jorden. Grundtvig tog fejl når han sagde: Ved jorden at blive det tjener os bedst.

I dag forlader vi denne jord. I dag synger vi evighedens sange og ser syner, der sprænger tid og sted. De gør fortid til fremtid og nutid til hellig tid. Hellighed. Helhed, Helbred… det kommer alt sammen af den samme sammenhæng. Den rette sammenhæng.

—————————————————————————————————————————————–

Kristentro – een fortælling – 9. søndag efter Trinitatis 2013

Godt nok er du skabt i Guds billede, og derfor go’ nok…

Men det billede er godt nok noget krakeleret, det ved du også godt… Men det ER stadig godt nok.

Og hvis du synes, DET er for billigt, at du sådan får livet givet ganske gratis, så har du et problem, for hvis du selv vil spare op og betale prisen, så er DEN ganske enkelt så høj, at du ikke har råd til det.

Årsagen til, at du med dine egne præstationer hverken kan eller skal købe dig til Guds kærlighed, den ligger i den frelsende kærligheds eget væsen. I samme øjeblik kærligheden kvantificeres, altså når vi begynder at tælle og lægge sammen og snakke om NOK… så forsvinder kærligheden.

For så er den blevet til noget andet end det, den er i sit væsen, nemlig totalt betingelsesløs.

DET er den glædelige meddelelse, evangeliet. Du er genstand for guddommelig kærlighed.

—————————————————————————————————————————————–

Guds kærlighed åbner døre – 1. søndag efter påske 2017

Men pludselig står han der og siger: Fred være med jer! Asfalten for graven slår revner, sådan som vi ser det her ved forårs-tide. Selv den mindste lille erantis kan få asfalten til at krakelere og åbne sig. Håbet bryder igennem…. Ikke som et alment ideal og ukonkret ønske, men som en konkret virkelighed. Som en person!

Håbet har fået navn. Håbet hedder Jesus Kristus. Han bryder ud. Og får os til at bryde op.         Kærlighed drejer sig ikke om, hvad DU føler. Den drejer sig om din næste. Og den drejer DIG om mod din næste. Omvender dig. Vender dig om fra dig selv til den anden. Fra dit eget til noget andet.

—————————————————————————————————————————————–

Solopgangen fra det Høje – 3. søndag i advent 2003

Johannes var ordførende direktør i ”De gode gerningers Bank”. Omvend dig, og opfør dig ordentligt, så du har noget at sætte ind på din konto, sagde han

Sådan siger loven og profeterne. Johannes er rig på lov og orden og moral og ret. Som alvorsmand og afholdsmand har han en stor kapital at tære på!

Men rigdom af enhver art giver høreskade. En rig kan ikke høre ord, der er sagt til fattige! For tak ER kun et fattigt ord. Og det er alt, hvad der skal siges og gøres!

Johannes sagde: Omvend dig. Jesus siger: Det er omvendt, det ER omvendt, eller rettere: Det ER fuldbragt. Jeg HAR ordnet regnskabet. Du skal hverken interessere dig for kredit- eller debet-siden. Regnskabet ER i balance. Glem alt det med selvudvikling. Du ER dig selv. Og det er godt nok.

—————————————————————————————————————————————–

Om at vente – 4. søndag i advent 2014

VI taler om for-beredelse Det er et spørgsmål om at arrangere. Og arrangere sig. Det er os selv, der står for det hele. Vi er selv indholdet. Så vi har travlt.

Forskellen mellem forberedelse og begivenhed, mellem venten og ankomst, er udvisket. Forberedelsen er festen. Goddag Godot. Juledag er det hele overstået! Farvel Godot!

Jul er en omvendt Robinson. Jul er Anti-vild-med-dans, jul går helt bevist bag af dansen.

I underholdnings-industriens og konkurrence-samfundets umenneskelige helvede stemmer vi hinanden hjem, så du må sejle din egen sø, og derfor kommer ud at svømme. I julens himmelske paradis er der derimod plads til hver og én og én til…..

—————————————————————————————————————————————–

Ingen torne uden roser – 2. juledag 2007

Jul blev det, fordi jorden er tynget af skyld. Din og min skyld, blandt andet. I den forstand kan man sige, at vi er selv skyld i julen. Vi gør det jo ikke, kærlighedens gerninger. Vi render af vej hele tiden. Men det blev jul, fordi vi IKKE er det værd.

Men det verdensomvæltende – evangeliet – er at Gud kommer KUN til dem, der ikke er det værd! Det er hele pointen i julen!

Det var derfor han kom som et barn. Det sårbare, plejekrævende, diende barn, der straks blev flygtning og som vi i morgendagens gudstjeneste skal høre, var årsag til andre børns død. Barnet med kærlighedens sværd i hånd.

Og når vi nu i dag har sunget de to store rose-sange, så lad mig udtrykke det sådan: VI siger: Ingen roser uden torne! Kristentroen siger: Ingen torne uden roser! Der er jul til forskel.

—————————————————————————————————————————————–

Når man ser det hele sådan lidt fra oven – Sidste søndag efter helligtrekonger 2007

Vi sætter det guddommelige i system… Sådan som vi nu og her befinder os indenfor murene. Det er jo en skøn hytte denne her. Vi er som på Tabors tinde. Se og hør.

Men sherutten venter. Eller rettere: Den venter netop IKKE. For dagligdagen venter. Vel er det er livs-nødvendigt at være på forklarelsens bjerg. Så du kan se sammenhæng og retning og mening. Det er altid på høje tid at holde høj tid.

Men det er lisså livs-nødvendigt at komme ned igen. Så du kan leve hver dag ud fra livets høje mening og i den retning, som sammenhængen viser dig. Du kan ikke være høj hele livet. Det er hverdagens liv, der er livets scene.

—————————————————————————————————————————————–

Uden beregning – Søndag seksagesima 2007

 Kun et menneske, der er fuldt af håb, kan strø om sig på den måde! Kun den, der ved bedre end computeren og statistikken, kan opføre sig sådan. Kun den der ved, at hvor der er HÅB er der liv, kan gøre sådan noget. Erfaring og beregning er døden. Håbet er livet! Og ødselhed er liv og glade dage.

Hold dig alene til lignelsens forårs-kåde, frugtbarheds-forjættende og granit-klare pointe: Livet i Guds rige er uden beregning. Du kan ikke regne med det. Og du kan ikke regne det ud. Du kan ikke gøre dig fortjent til det. Du kan ikke andet end ta’ imod.

—————————————————————————————————————————————–

Se vi går op til Jerusalem – Fastelavn 2008

Se, vi går op til Jerusalem. Hvad skal vi dér? Du ved da, Jesus, af bitter erfaring, hvordan der er i Jerusalem… Der findes intet andet sted på jorden med så megen herlighed, men også med så megen lidelse. Jerusalem er ikke en by. Jerusalem er en tilstand. Og den er elendig, den tilstand!

Du siger det jo selv: det, der venter dig i Jerusalem, er forræderi, hån, mishandling, pisk og drab… og så det dér uforståelige med opstandelse på den tredje dag. Hvordan kan du dog med åbne øjne gå op til den morderstad.

—————————————————————————————————————————————–

Det grænsesprængende brød-føllesskab – Midfaste søndag 2008

 Det er for meget, sådan som vi opfører os i forbrugets skamløse hedenskab. Der stinker af råddenskab omkring os. Det forbrugersamfund, som vi alle er en del af og alle ta’r del i, det er et råddent samfund.

Og dertil er det ukristeligt! I en verden, hvor halvdelen af alle mennesker ikke bare har for lidt at spise, men direkte og ganske klart sulter, i den verden samler VI kristne til bunke! Det er da ikke så mærkeligt, at de ikke bare render os på døren, men også forsøger at komme indenfor.

Og det ER en kendsgerning, at én af årsagerne til, at de andre sulter, er at VI spiser for meget og at det er deres mad vi spiser.

—————————————————————————————————————————————–

Meditation – Langfredag

Jeg ved godt, at lidelse er en del af livet. Lige nu, i dette sekund, lider og dør tusinder af mennesker. Jeg HAR hørt børnenes skrig. Min TV-skærm og min avis viser mig dagligt lidelsens ansigter.

Og jeg har også selv været i lidelsens forgård. Lidelse ER.

Måske skal lidelsen ikke for enhver pris bekæmpes. Måske er lidelsens mening at den lidende har en særlig kaldelse og opgave. Tanken er på kanten af kynisme, jeg ved det. Men jeg ved også, at når man selv står dér, midt i smertens brændpunkt, da kan man overvældes af et lys, og man kan opleve en altomfattende tillid og afklaring, noget lignende, tror jeg, som livet tildeler den, der føder et barn.

Det er et af livets mysterier, at de, som gi’r os det ægte, det vedvarende, de kommer ofte fra lidelsens brændende smeltedigel. De kommer til os med et brændende, altfortærende klarsyn.

—————————————————————————————————————————————–

Kraftkarle, supermænd og får – 2. søndag efter påske 2001

 Ved du ikke, siger Kristus, at den sande frihed altid består i at høre til. Frihed er at ha’ et tilhørsforhold. Du ER kun, når du er sammen med den eller dem, du hører til hos. Du er aldrig dig selv. Og slet ikke dig selv nok.

Du ER kun, når nogen kalder dig ved navn. Det skete, da dine forældre gav dig et navn og derfor kunne kalde på dig. Den, der kender dit navn, kender dig.

At være fri er at være bundet. Til livet og til hinanden.

Frihed er ikke tøjles-løshed. Frihed er, at du kender dig selv og din plads i livet.

Og når livet møder dig med både det ene og det andet og når du må forlade dit sted for at gå en anden i møde, da ved du, hvor du har dit udgangspunkt.

—————————————————————————————————————————————–

Nær-vær af den fra-værende – 3. søndag efter påske 2003

Kærlighed er at give et andet menneske liv. Du lever kun, fordi du er elsket. Du er en frugt af dine forældres kærlighed. Og deres kærligheds kraft stammer fra Guds gode skabelse. Kærlighed er at give et andet menneske livs-kraft. Kærligheden begynder med et kort øjeblik, hvor netop øjets blik fanger et andet menneskes øjne. Og holder dem fast. Kærlighed er at se et andet menneske i øjnene. Kærlighed er at TURDE se et andet menneske i øjnene. Kærlighed er at få øje på øjeblikkets evighed sammen med et andet menneske. Kærlighed er en kort tid.

Guds kærlighed er fra evighed til evighed, men for dig er den kun en kort tid. Fordi din tid er kort.

En kort tid ser I mig. Så er jeg borte.

—————————————————————————————————————————————–

Den uforlignelige kærlighed – 5. søndag efter påske 2011

Guds kærlighed sprængte alle grænser, da Han gik over SINE grænser og gjorde verden til sin krop i mennesket Jesus, Marias søn. På grund af kærlighed lagde Gud sig i menneskenes hænder.

Men Guds kærlighed måtte slippes løs uden sikkerhedsnet. Kun i den yderste konsekvens, kun ved at blive en del af lidelsen og døden, kun dér kunne Guds kærlighed gøre sin genoprettende gerning i denne verden. Kun derude kunne grænserne sprænges! Kun gennem Guds egen død kunne der opstå liv af død.

—————————————————————————————————————————————–

Gud som far og mor og vi som Guds børn – 2. pinsedag 1998 (Radiotransmission)

 Derfor: Træn dine lunger, så du får dine lungers fulde kraft til at sige nogen noget. Sig til og sig fra. Sig til tiden det Ord, som du har fået fra Gud. Tal Guds ord ind i tiden, mens det er tid og mens du har tid.

Men sig også fra! Sig nej, når døden tager over og overtager ordet. Døde ord er dødens udtrykte billeder. De gør tungen tam og tømmer tanken for Ånd.

Pust i stedet til ilden! Slip kærligheden løs, du elskede, du som Gud elskede så meget, at han gav os sin eneste søn og lod ham blive som en af os. Og da vi havde slået ham ned og hængt ham op, efter at han var blevet hængt ud, så pustede Gud nyt liv i ham og dermed i os og opgav Ånden og sendte den udenlands, så den også nåede frem til os! Du elskede, du kan sagtens, for det er Pinse!’

—————————————————————————————————————————————–

Thi skal ingen djævel dig skade – Trinitatis 2002

I forhold til livets store sammenhæng kan vi måske godt se, at vi ikke kan præstere noget. Så derfor takker vi for Guds kærligheds Nåde, hvorefter vi spænder Guds almægtige kærlighed foran vores egen rethaveriske vogn og kører ud i livets trafik med Gud som passager, men med os selv ved rattet. Det fører til det trafikkaos, som vi sidder midt i. Der er rødt lys for den slags selv-retfærdige og tros-sikre trafikanter

Men for den tvivlende, for den fortvivlede, for den, hvis liv synes at være uden mål og med er der derimod grønt lys. Grundtvig har udtrykt det på en så dyb og klar måde, så vi om et øjeblik bli’r nødt til at synge det: ”Sov sødt barnlille”, siger han. ”Thi skal ingen djævel dig skade. Nu kan i din dåb med saligheds håb din sjæl og dit hjerte du bade. Og klarøjet brat, du siger godnat til tvivlen og frygten og sorgen”.

—————————————————————————————————————————————–

Den gamle historie om rig og fattig – 1. søndag efter Trinitatis 2001

 Det var de spille-regler, den rige mand i historien IKKE havde forstået. Eller i hvert fald ikke fulgte. Og derfor gik det ham ad Helvede til. Ganske fortjent, selvfølgelig. Den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde! Og han er selv ude om det…..

På en måde er det næsten en nødvendig historie. For hvordan skulle man ellers kunne leve med verdens uretfærdighed, hvis ikke man får at vide, at i sidste ende udlignes det hele. Den fattige viser sig altså i det lange løb at ha’ trukket det længste strå…. Så lad hellere tingenes tilstand være som de er. Vi kan jo og skal jo alligevel ingenting ændre. Vi rige, vi ved, hvad vi har. Udskriften fra banken viser det sort på hvidt. Og flaskerne i vinkælderen….. det ved man da hvad er.

—————————————————————————————————————————————–

 At være med i det go’e selskab – 2. s. i Trinitatis 2007

Læg mærke til, at selskabet – både dem i historien og dem historien fortælles til – begge selskaber består udelukkende af repræsentanter for den ene halvdel af menneskeheden, nemlig mænd. Og ved farisæer-bordet har de lige talt om, hvem af dem, der er fornemst! Mænd går meget op i det med rangorden. Adgangskort, bordkort, visitkort, de er skønne at ha’, for så kan vi sætte hinanden på plads. I god ro og orden. Men så er det, at Jesus sætter selskabet på plads og som sædvanlig vender op og ned på alting. Jesu samfundsomstyrtende virksomhed begynder nemlig ved middagsbordet!

Enhver ved jo, at man ikke kan ha’ hvem som helst med til bords. Er enhver – altså ”sådan en” –

først kommet indenfor, så er det svært en anden gang at holde ham ude. Når nu man ellers ikke KAN holde ham ud.

—————————————————————————————————————————————–

At vende om – 3. søndag efter Trinitatis 1998  

Pointen er, at Guds kærlighed er som en mors og fars kærlighed. Den eneste redning for mennesker er Guds kærlige indgriben. Og hvis vi presser historien en anelse, så kan vi sige, at pointen i kristentroen som fortællingen om Guds kærlighed er, at Gud selv går i svinene! Det er derfor han sender SIN søn til vores jordiske svinesti for at gøre samme sag som os. For kun ved at Gud kommer på niveau med os, er han i stand til at råbe os op, og derved få os til at vende om og bryde op og ta’ afsted. Ud af svineriet, også ellers hjemad! Sammen med Jesus, vores bror.

—————————————————————————————————————————————–

Hvem ta’r opvasken? – 4. søndag efter Trinitatis 2002

 Dagens Jesus-ord er sagt til mennesker, der har været ude i svineriet, men er blevet frikendt. Og rækkefølgen er altafgørende. Det var derfor, det var så vigtigt, at du også fik hørt den fortabtes evanglium. Kun den fortabte, men nu fundne, kan høre dagens ord som et evangelium…. en glædelig meddelelse.   For alle andre er dagens tekst et ligegyldighedens evangelium, en bekræftelse på, at det hele ER lige gyldigt, for når det, jeg kan præstere ikke er godt nok, så kan det hele også være lige meget. Eller rettere altså: lige lidt. Ska’ vi ikke hellere snakke om noget andet? Hvornår er det, finalen kommer i TV? 

—————————————————————————————————————————————- 

Det er givet. Derfor skal det gives videre – 5. søndag efter Trinitatis 2011      

Sådan er det med alt værdifuldt. Livet har vi fået, derfor skal det bruges til at dele ud. Kærligheden har vi modtaget, vi skal give den videre. Venskab, tillid, glæde. Alt sammen gratis! Et ord vi har fra latin, gratis, af nåde, betyder det. Af Guds nåde. Fra troen lærer vi at leve livet gratis. I fællesskab.

Jeg forbavses dybt ved konstateringen af, hvordan de jævne folk, som den dag lod sig indfange af denne ukendte religions-lærer fra Nazareth – en blandt mange, der bød sig til på den tid – hvordan de, der lod sig fange, i løbet af de næste snes år gik fra holdning til handling og var i stand til at ændre verdens gang. Og minsandten om ikke nogen af dem står her rundt om os, ganske vist i død marmor, men dog som udtryk for, at de er en del af os!

Uden dem sad vi ikke her. Uden dem var vor tro en anden, hvis vi da overhovedet ville ha’ været tro mod noget som helst.

—————————————————————————————————————————————–

En mand var på vej… – 13. søndag efter Trinitatis 2011

Jo, det er en god drejebog for livet…. og hvis man lever efter den kan man få verden til at dreje rundt som man vil, så det hele drejer sig om mig!

Nej, siger Jesus og dagens historie. Den går ikke! Det er rigtigt, at det er DIG, det drejer sig om. Men i en anden betydning, for det er DIG, der er brug for.

DU er næste for den, der ligger en foran DIN dør. Den dør er ikke kun 2830 Virum, der er tale om en ret omfattende adresse i en tid, hvor verden er ret omfattende… Jeg er jo ikke den eneste, der lige har været på rejse i det store udland!

Lad vær’ med at hoppe på den limpind med, at næsten skulle betyde den nærmeste i betydningen vores egne. Det er ikke muligt at indføre permanent grænsekontrol, så du kan være sikker på ikke at møde fremmede på Kongevejen. Din livs-vej går fra Jeriko til Jerusalem. På tværs af land og folk.

Og det er ikke en særlig vej. Det er den vanlige. Det drejer sig om det sæd-vanlige, og ikke det u-sæd-vanlige. DER, på den vej, er din næste, lige foran dig. Og hvis du går uden om, så er du selv ude om det.

—————————————————————————————————————————————–

At leve Gud nær er min lykke – 15. søndag efter Trinitatis 2012

 En dag kom Jesus forbi. Og kom indenfor. Og satte huset på den anden ende. Historien om Martha og Maria er en omvendelseshistorie. Efter det besøg er alt omvendt!

I det ydre bli’r der pillet kraftigt ved de almindelige borgerlige dyder og normer. At en mand overhovedet taler med husets kvinder, det var ganske uhørt og forargeligt!

Og svært at forstå dybden af for sådan nogen som os, der er opvokset med bibelske glansbilleder af Carl Bloch og frk. Petersen, som min lærerinde hed i søndagsskolen.

Gud ske tak og lov for den fortsatte omvendelse, der også sker i vor tid!

—————————————————————————————————————————————–

Gud går her på jorden – 16. søndag efter Trinitatis 2007

Guds søn??? Også dér ville jeg gerne kunne finde et andet ord, eller et andet billede. For vi tænker jo straks i biologi og slægtsforskning, når vi hører ordet søn… men når bibelen siger: Jesus fra Nazareth er Guds Søn, så hænger det sammen med det sprog, Jesus talte. Det hebraiske ord for søn, BEN, betyder egentlig, “en del af”… Er noget BEN af et eller andet, så ER det selve det, det er BEN af… Ordene Guds Søn betyder egentlig Gud selv.

Det er altså Gud selv, der er på vej ind i Nain. Borgerne i Nain er på vej til et møde, der burde ryste ikke blot dem, men den ganske verden. For GUD går her på jorden.

—————————————————————————————————————————————–

Guds rige er et gilde – 17. søndag efter Trinitatis 2016

Hvad er det særlige ved det at spise og drikke? Begge dele er nødvendige for at kunne leve. Uden mad og drikke duer livet ikke! Det er ikke det samme som at sige, at livets mening ER mad og drikke. Vi lever ikke for at kunne spise og drikke, men vi spiser og drikker for at kunne leve. Sig mig, hvad du spiser, og jeg skal sige dig, hvem du er. Du er, hvad du spiser.

Vor tids mad er fast food. Den hurtige mad, den med de hurtige kalorier, der brænder så hurtigt, at varmen er væk, når det bli’r koldt. Livet bli’r derefter. Det bli’r tyndt, mens du bli’r tyk.

—————————————————————————————————————————————–

Guds nåde er et hul i taget – 19. søndag efter Trinitatis 2007

Hils Lotto-direktøren og quiz-masteren og sig, at livet ikke handler om at få den store gevinst. Livet er i sig selv den store gevinst.

Hils også alle livskvalitets-profeterne der siger, at det er din egen skyld, hvis du ikke er rask, de som påstår, at du bare skal ta’ dig sammen! For det er din egen skyld, hvis du er syg, siger de. Det er jo det, det betyder, når de påstår, at vi er vores egen lykkes smed, og at vi alle har krav på et godt liv og et godt helbred. Hvis det ser lidt mørkt ud… verden står i brand, og du har det vist rigtig elendigt selv, så træk i lotteriet, så du ka’ la’ dig transportere ud af virkelighedens Bispebjerg til fantasiens Bahamas med evig sol og sommer.

Nej, siger Jesus og dagens historie. Det eneste du har brug for, er dine synders nådige forladelse! Det er noget af en kold afvaskning. Det var det for den lamme. Det er det for os.

—————————————————————————————————————————————–

 Det jeg ikke kan sige mig selv – 20. søndag efter Trinitatis 2006

Denne prædiken er lavmælt. Prædikanten er det i hvert fald, og jeg behøver ikke gå nærmere ind på det, for du ved det udmærket godt selv. Det siger jo sig selv. Jeg ved det i hvert fald udmærket godt for mit eget vedkommende. Det er derfor jeg må i kirke, ikke for at høre min manglende indsats beskrevet, den kender jeg alt for godt, men jeg er kommet her for at høre, at den er tilgivet. En stor tak til Paulus for dagens ord om, at Gud ikke fortryder sine nådegaver og sit kald. DET kan jeg nemlig ikke sige mig selv. Det må jeg herind for at høre, igen og igen….

Og husk så: Det er en alvorlig sag. Han holder øje med dig…. ham vingårds-faren. Og endelig: Ordet alvor findes ikke i Det ny Testamente! Mens der er masser af ord om glæde, fred, liv, håb og ikke mindst kærlighed. Det ENESTE krav der tæller i Guds Rige er, at du ta’r glæden alvorlig!

—————————————————————————————————————————————–

Nød lærer uniformeret embedsmand at bede – 21. søndag efter Trinitatis 2003

Far’en – ham med den syge søn – han troede ikke, fordi han havde set. Men han så, fordi han troede. Det er ikke sådan, at når man ser fantastiske ting, så kommer man til tro. Det forholder sig modsat: Når man tror, ser man fantastiske ting.

Tro er en måde at se verden på. Tro er øjne som Gud transplanterer ind i sine mennesker.

Troens øjne er en slags kærlighedens røntgen-øjne. De ser dybere end det, man kan se med det bare øje. Og dybere end det, man kan mærke og måle og veje. Kun tro kan se kærligheden.

Og kærligheden kan man kun tro på. Kærlighed kan man aldrig få vished om og beviser for.

—————————————————————————————————————————————–

Den ubegrænsede tilgivelse – 22. søndag efter Trinitatis 2003

I Guds Rige findes intet noget-for-noget- princip. Dér gælder nåde for nåde. Alt er gratis. Og det er gratis at fejle… gratis betyder: af nåde. SELV OM Gud er mindst lisså langt fra lighed med dig som kongen i dagens eventyr er l på niveau med sin skyldige tjener, så har din konge og din Gud med-lidenhed med dig, han er dig nådig… Hans projekt ”gigantisk gældssanering” er sat i værk og er ganske gratis for dig!

Men vil du KØBE dig skyldfri ved at forsøge at ARBEJDE gælden af ved at opføre dig sådan, at både du selv og Gud regner dig for go’ nok, SÅ bli’r det dyrt, for omregnet til Himmerigets valuta er din gæld astronomisk høj og skal den betales tilbage i samme mønt, så skal du kunne nå højere end til stjernerne… og det kan du ikke

—————————————————————————————————————————————–

Om at vælge – 23. søndag efter Trinitatis 2007

Vi må vel tilsvarende indrømme, at balancen mellem kejser og Gud er temmelig skæv. Der mangler en hel del i det med at give den sidste, hvad der er hans.

Måske ku’ vi få hjælp af dagens dåbssbarn dr. Morten Luther, vor kirkes grundlægger, døbt i dag på Mortens dag d. 11. november i det Herrens år 1483. Han foreslog nemlig, at man som et minimum som kristen hver morgen, når man står op, slår korsets tegn, derefter be’r et fadervor, og senere på dagen be’r en bøn, hvor man siger Gud tak for det daglige brød.

Et fadervor, et kors og en bøn om dagen holder dig på rette vej! Jeg tør ikke sige, om det fører dig til det rette kryds på stemmesedlen, men jeg er sikker på, at det medfører, at det er din pligt at krydse af.

—————————————————————————————————————————————–