DET VAR DET JEG SAGDE

Jeg har sagt ord i 50 år. Ord i det offentlige rum, elektroniske ord. Formålet har været at få andre til at tale. Det har været en ære – og en glæde – at have fået lov til at give andre ordet.At tale sammen er bevægelse – og bevægende. Vi lever, når vi taler sammen.        Dét offentlige rum, jeg har været i, er et flygtigt sted. Ordene flyver for vejr og vind. Uden at man ved, om de slår ned eller  hvor de slår  ned. Det er  hændt, at en og anden har fortalt, at det gjorde de. At den elektroniske  samtale bar frugt. Så har det været det hele værd. Det blev til en del mere end 1000 timers ord. Nu er de væk. Ja, et eller andet sted neden under Danmarks Radios beton ligger nogle af dem. Men uden for hørevidde.

PræstekraveMen jeg har også fået lov til  vat levere ord i tale og skrift. Og de ord er stadig i live. De ligger på min PC´s software. Nu hvor jeg runder de 75 år har jeg fået lyst til at sprede nogle af dem igen. Prædikener og artikler fra de senere år er samlede her. De står sådan som de stod på mit papir, da de blev leveret. Jeg står stadig ved dem.

Det var bare det jeg ville sige.

Fred og alt godt         

Mogens