Kirke – religion – tro i Danmarks Radio

Perioden 1925 – 1975         

Radio

Højmesse    søndag og helligdag  kl. 10 (9:55) fra d. 22. februar 1925.     Transmission

Gudstjeneste   søndag og helligdag  kl. 14  ( k17 el. 8:05)  fra1932  

Transmission    Fra 1950 ændret til studiegudstjeneste 

Morgenandagt   fra Kbhs. Domkirke     fra 16. marts 1931  hverdage mellem 8 og 9 

I morgen er det søndag.   Søndagens tekst og en salme. Fortsatte til midt i 80-erne

I alt egentlig kirkelig forkyndelse  3 timer 40 minutter pr. uge

Foredrag og journalistiske uds. om kirke og religion   ca. 1 t pr.uge            

I modsætning til hvad Kristelig Lytterforening hævdede, kom initiativet til  gudstjeneste i det nye radiomedie fra to journalister.

Københavns biskop sagde nej:  Ostenfeldt: “Gudstjenesten kan man ikke broadcaste. Gudstjeneste er et fysisk fællesskab”.

Landets store modepræst, Olfert Ricard: “Vi gør det alligevel! Ad den traadløse Vej faar vi Mulighed for at naa ud til dem, der ikke kan komme dér, hvor forkyndelsen lyder.”

 Den første transmission var med ham fra Garnisons kirke.

Udvælgelsen af kirker afhang af tekniske forhold og præsterne. I de første år  var det Garnison, Vor Frue (Kbh.s Domkirke) og Eliaskirken. Præster: Ricard, Ussing og Fibiger. Alle præget af Indre Mission.

Fra ca. 1940-erne udvidet til otte københavnske kirke og landets domkirker.

Senere gav den tekniske udvikling mulighed for at komme rundt i landet, så udvalget af præster / kirker blev udvidet.

Den 6. februar 1936 sendtes en gudstjeneste fra ikke-folkekirke, en katolsk messe.Siden da har der været sendt skiftende antal frikirke-gudstjenester afhængig af kirkesamfundets størrelse. 10 – 15 om året, da det var på sit højeste i 60-erne og 70-erne.

Gudstjeneste nr. 2 sendtes fra Christiansborg Slotskirke. Kbh.s biskop udvalgte 50 præster årligt, der tog til København og forestod en gudstjeneste.

I 950 ændredes g. nr. 2 til en studiegudstjeneste, hvor lytterne alene var menighed. Stadig præster fra hele landet. Den pågældende søndags tekster etc. samt en prædiken blev indlæst i et studie. En anden dag sang radioens kor salmerne til orgelmusik i DRs koncertsal.

I forbindelse med ansættelse af en egentlig kirkelig  medarbejder forsøgte man i begyndelsen af 70-erne at supplere transmissionerne med en række frie studiegudstjeneste –  radioprogrammer med direkte forkyndende indhold. Det blev opgivet i løbet af nogle år.

Afviklingen af gudstjenesterne etc. blev varetaget af administrative medarbejdere og teknikere. uden nogen form for eftertanke på den særlige opgave en sådan transmission er. Transmissionen blev indledt af en oplæsning fra Nationalmuseets bog Danmarks Kirker.

Udvælgelsen af præster tog alene sit udgangspunkt i disses embede og om de var kendte.  Biskopper, domprovster, professorer, formænd for kirkelige retninger og organisationer samt kendte personligheder. Dog forsøgte man en vis geografisk spredning, da det teknisk blev muligt.

Overvejelser om, hvad opgaven krævede særlige evner eller gav særlige muligheder i forhold til lytternes formodede ønsker og behov, var praktisk taget ikke til stede. Opgaven som prædikant etc blev anset som en slags udmærkelse.

Radiorådet (fra 1926 – 1987), der var ansvarlig for den overordnede programlægning, havde indtil 1973 faglige konsulenter, herunder en kirkelig konsulent. Denne deltog ikke i den egentlige program – planlægning, men blev orienteret og gav synspunkter til kende vedr. gudstjenester og foredrag med kirkeligt emne.

Radiorådet var politisk valgt. Gennem hele Radiorådets historie var den ene af partiet Venstres mandater besat af den til enhver tid værende formand for Kristelig Lytterforening. Denne blev anset for at være “kirkens røst”. På trods af det faktum, at der oftest var et antal medlemmer, som havde lignende viden og baggrund.

På et tidspunkt i 80-erne sad der i rådet en biskop, to præster og tre kirkeligt aktive lægfolk  – ud over KLFs formand.

Medarbejdere.

Tre teologer ansattes i årene 66 – 75

Jørgen Thorgaard fra 1969 kulturredaktør radio, herefter til sin d i 1992 ansat i TV-kulturafdelingen. Producerede samtaler om eksistens, bøger og teologi med skiftende programtitler. Lars Graff Nielsen  producerede TV-programmer om kirke og kultur Ole Andreasson fra 1966 – 2001  producerede. gudstj. såvel i radio som på TV. I slutningen af 60-erne producerede nogle freelancere (journalister) et kirkeligt magasin.

Vurdering:

Det faktum, at DR i sine første 50 år som eneste forkyndelse har sendt to gudstjenester på alle søn – og helligdage, viser det nærmest katastrofale forhold mellem kirke og medier der var i begyndelsen, men altså vedvarende i 50 år. Det er dels udtryk for at DR dengang udøvede markant positiv særbehandling af stoffet, dels kirkens store forsømmelse ved at overlade hele området til en privat forening, oven i købet en forening  præget af missionske og frikirkelige medlemmer.

I henseende til forholdet mellem kirke og medier er Danmark, på trods af diverse forbedringer i de senere år, stadig et medie-teologisk u-land.

1975 – 2020

Radio:

Stoffet hørte til i Kultur- og Samfundsafdelingen. Fra midtfirserne flyttede dele af stoffet til distrikterne Ålborg og Århus.

Højmesse     kl. 10    senere 9:55         transmission

Anden gudstjeneste kl. 17 el. 14 el. 805    transmission

1983 ændret til studieproduceret forkyndende program kaldet

 Søndag morgen – om os selv og det vi tror på.    (se senere)

Morgenandagt alle hverdage   omkring kl . 8    20 min  ialt  2 timer

Begyndende forståelse for gudstjenestens særlige muligheder for lytterne. Den sjælesørgeriske og tætte sprogtone i prædikenen og den gode musik efterstræbtes i udvælgelsen af kirkerne.

Teologen Mogens Hansen blev ansat i 1974. Han var fast medarbejder indtil 1997, hvorefter han i 8 år arbejdede som freelancer på TV Århus. Omkring 1990 blev gudstjenesterne overtaget af distrikt Ålborg. Teologen Per Buchholdt Andreasen og senere journalist Jakob Zeuthen producerede. Forskellige freelance-journalister stod for produktionen, heriblandt Evan-Th. Vestergaard og Jørgen Pedersen. Nu er tilrettelæggelsen en del af Tros-redaktionens arbejde. Arbejdet varetage af journalist og organist Katarina Lewkowitz.

I slutningen af 70-erne sendtes i fire år en gang om måneden i stedet for 2. gudstjeneste Sognestævne fra den kirke/by, hvorfra formiddagens gudstjeneste var blevet sendt. Folk fra egnen samledes omkring kaffeborde  og diskuterede formiddagens gudstjeneste, egnens historie og aktuelle forhold .

Uds. var live on tape.  Mogens Hansen tilrettelagde

DR har meddelt, at man fremover kun vil afsætte 57 min. til transmissionen på P1 Blandt andet fordi man mener, at disse ikke er lyttervenlige. Og fordi man vil have en radioavis kl. 10. Man har desuden meddelt, at man overveje kommenterende speak under nadveruddelingen.

Fra mine mange år som ansvarlig for radiogudstjenesterne og med mange timers udsendelser herom i ørerne, hvor lytterne kom til orde, må jeg sige:

1.Radiogudstjenesten kan og skal aldrig være for alle. Den er typisk public service forpligtelse over for særligt interesserede. Og skal formidles på egne betingelser, selvfølgelig med mediemæssige hensyn.

2. Den betyder meget for de lyttere, der benytter den. Den er den gudstjeneste, som de ellers ville have deltaget i lokalt og rent fysisk, men  af forskellige grunde er forhindret i at kunne deltage i.

3.Det med at deltage gælder også nadveren, der ellers af DR har været nævnt som expl. på det som kaldes dårlig radio. Nadveren er sammen med Velsignelsen centrum i forløbet. Mange lyttere deltager med brød og vin derhjemme. Det ved vi, fordi vi arbejdede meget med det emne  i 80-erne.

4.Radiogudstjeneste er den bedste af de mediebårne gudstjenester. Det er som at sidde bag en søjle, som en lytter sagde det dengang. TV-gudstjenester har derimod et alvorligt teologisk problem, ihvertfald i den form, DR nu benytter. Produceren bestemmer, hvor og hvad man skal have sin opmærksomhed på, billedmediet er i s sig selv meget uroligt og ens egen billeddannelse forstyrres.

Morgenandagt

Sendt på lidt skiftende tider i perioden mellem kl. 8 og 9 I forbindelse med omlægningen af P1s morgenflade i 2011 flyttedes Morgenandagten til P2, hvor den stadig findes, samt på lydsiden af DR1 TV. Muligheden for aflytning begrænses af, at P2 kun kan høres på DAB. Mange af programmets kernelyttere menes ikke af have mulighed for DAB.

DR foreslog i begyndelsen af 80-erne, at man skiftede mellem landets 10 domkirker. Ingen af de øvrige domkirker var interesseret Og Kbhs. Domkirke ville nedlægge deres, hvis der ikke blev transmitteret hele året. DR har finansieret udgifterne til sangere igennem alle årene.DR samlede en gruppe teologer, der sammen med DR foretog div. ændringer i liturgien. Den valgte form er stort set bevaret til nu. DRs morgenandagt er den eneste direkte sendt liturgiske andagt  i Europa.

Medietilrettelagt forkyndelse

I 1983 afskaffedes gudstjeneste nr. 2.    I stedet indførtes Søndag morgen – om os selv og det vi tror på.  Hele året søn- og helligdags morgen  kl. 8:05  Programmet  blev tilrettelagt af Mogens Hansen, senere sammen med religionshistorikeren Anders Laugesen. Programmets indhold var knyttet til søndagens gudstjeneste og den aktuelle, kulturelle og samfundsmæssige debat. En lang række af kulturens og samfundets personligheder medvirkede i løbet af de 14 år, programmet eksisterede, ofte i en samtale om søndagens tekst.

 

Søndag morgen havde i 1990 en underafdeling kaldet Bibelværkstedet. 35 udsendelser, hvor lytterne blev bedt om at foreslå ord og vendinger til de fagfolk, der netop da arbejdede med en ny bibeloversættelse og som deltog i studiet. En anden underafdeling var Det etiske Værksted, omkring 4o udsendelser, hvor lytterne både gennem telefon og breve kunne deltage i drøftelsen af en lang række af tidens etiske spørgsmål. Endelig sendte vi som endnu en underafdeling Salmeværkstedet, hvor såvel læg som lærd fortalte om gamle og nye salmer, og hvor lytterne kunne deltage gennem breve.

Mogens Hansen forlod i 1994 radiomediet for at lave TV i Århus. Journalist Klavs Birkholm overtog Søndag Morgen-programmet   I 1998 ændredes sendetiden søndag morgen til programmet Mennesker og tro, tilrettelagt af Tine Lindhardt. Det var præget af samtaler, især med teologer og præster. Det ophørte i 2003 ved Tine Lindhardt afgang fra DR.

I de følgende år anvendtes programtitlen  Mennesker og tro omudsendelser med  lidt varieret format  og indhold     I 2003 blev det overtaget af Anders Laugesen.  Fra 2008 blev trosstoffet lagt sammen med eksistens / filosofi under titlen Tro og eksistens med journalisten Bjarke Stender og Anders Laugesen som værter.

 Efter redaktionelle overvejelser og adskillige reaktioner fra lytterne vendte stoffet tilbage til to selvstændige programmer i 2010

2011 bliver sendetiden halveret til  30 min.   Programmet bestod af  samtaler på en time, Samtalen kunne læne sig op ad søndagens tekst, når det var relevant. Men det var ikke normen. Fra samme tidspunkt kom der anvisning om ikke at benytte musik i programmerne, og dermed sluttede den lange tradition for at knytte salmer og musik til det talte indhold, der ellers havde været et karakteristisk træk i forkyndelsesmæssig henseende.

I efteråret 2011 forkortes programmet fra en time og til en halv time  Desuden var. søndag morgen kl 8-9  ikke længere tidspunktet for førstegangsudsendelse på FM. Forandringerne opstod på grund af de forandringer etableringen af radio 24syv betød for DR’s FM bånd.    2014  etablerede Anders Laugesen samtaler i sin  skurvogn, hvor han talte med  et bredt spektrum af mennesker med kirkelig, religiøs og åndelig baggrund.

Ophørt 2018.

De højere magter. 

I2018 oprettes et samtaleprogram med  to værter,  journalisten Paula Larrain og Anders Laugesen Det bestod af samtaler om eksistentielle emner  i kristen og nyreligiøs belysning og udsendelsens to gæster repræsenterer forskellige tilgange til dagens emne.                                      Nedlagt 2020.

Ved dagens begyndelse  Begyndte maj 1975  sluttede 2006  50 min

10 min. dagligt   mandag til og med lørdag. Senere ændret til 2 x 5 min.  Et ord til dagen ud fra en kristen livsholdning.   Lørdag en ikke-kristen. Herunder “humanist”, mormon, Jehovas vidne og muslim. Omkring  1200 medvirkende i 9600 udsendelser.  Bred gruppe af kultur og samfunds- personligheder medvirkede, en del politikere. Desuden deltog mange “almindelige mennesker”. Var et meget aflyttet program. P1s lyttertal steg med 300 % når det begyndte. Var den første radioudsendelse der blev sendt på en anden “platform”, nemlig telefonen.                                         Programmet fandt sin form under protest fra KLFs formand Sv. Aage Olsen. Han ville have en traditionel morgenandagt med bibellæsning, bøn og to salmer. Endnu et eksempel på manglende kirkelig forståelse for opgaven.

 Ved dagens slutning med samme koncept sendt fra 1975 om aftenen omkring kl.. 22. Sluttede efter nogle år.

Journalistiske programmer

I midt i  80-erne oprettes egentlige journalistiske programmer om kirke og religion med skiftende navne så som Kirken i bevægelse, Folk og kirke og Religionsrapport               30 min Programmerne varetoges  af teologen Per Buchholdt Andresen, teologen  Peter Birch journalisten Klavs Birkholm, teologen Kåre Gade , teologen Iben Tranholm og  journalisten Lisbeth Melindes.     Denne programtype blev nedlagt i 2016.                                                                I en periode på mindst tre år i midtfirserne sendtes hverdagsaftener programmet                            En ny sang for Herren tilrettelagt af Evn Vestergaard og Per Buchholdt Andresen

I 2018 oprettes      Tidsånd     søndag kl. 9:03    Ugentligt journalistisk program om historie og tro  57 min Halvdelen af emnerne var ikke om  tro men om historie 2020 skifter programmet karakter.  Det historiske er udgået. Skiftende værter er Paula Lorrain og Christoffer Emil Bruun..

I 2020 oprettes Tal med mig – på P1.   Søndag kl. 11:03    55 min. Værten er journalist Iben Maria Zeuthen. Samtale om en afgørende overgang i gæstens liv, hvor nye meninger og indsigter åbenbarer sig.

 Det er for tidligt at sige noget om indholdet af de to ny e programmer. Men noget kunne tyde på, at man bevidst har valgt emner og personer af mere traditionel kirkelig art. Desuden sendes der såkaldte spots, hvilket vist aldrig er sket med programmer omkirke og tro.

Audiens har været et program sendt uregelmæssigt i perioden, ca 20 i antal, tilrettelagt af journalisten Katarina Lewkowitch.

Det har været reportager fra utraditionelle miljøer i ind- og udland om tro og eksistens Audiens har været placeret uden fast mønster, men er betalt af puljen til radiogudstjenester. Så vidt vides er de standset.        (Al foromtale og pressemeddelelser styres centralt. Redaktionen og da slet ikke den enkelte medarbejder må længere udsende pressemeddelelser

En beskrivelse af P1s ledelse

For at forstå situationen nu er det nødvendigt at se på P1s ledelse. Ledelses-niveauet i DR har fået afgørende betydning. Arbejdsstrukturen er udpræget oppe fra og ned.                                        Anders Kinch-Jensen blev chef for P1 i 2011. De følgende år var præget moderate forsøg på fornyelse og tilpasning til den moderne tid. Han blev i febr. 2016 afløst af Thomas Buch Andersen. Han var kendt som leder af programmet Detektor. Allerede fra begyndelsen blev man klar over, at med ham fik stoffet en  skarpt profileret leder. Han har således offentligt udtalt sin stærkt negative holdning til religion. Der har således også siden hans ankomst være megen uro om stoffet. .Buch Andersen har været den ledende kraft i den påståede fornyelse og forbedring. Karakteristisk er, at de producerende medarbejdere sjældent deltager i overvejelser af format og indhold

I 2014 blev en egentlig trosredaktion dannet. Dens første chef blev Morten Thomsen Højsgaard, universitetsuddannet i historie og religion og med erfaringer som journalist og generalsekretær i Bibelselskabet. Det kunne ikke være bedre! Men han holdt kun 2 år. Selve konstruktionen historie og tro er uden mening… med mindre man mener at tro og kirke hører fortiden til. Så kom Anja Hauberg med en solid mediebaggrund. Også  hun holdt kun to år.  I 2018 fik Politikens daværende debat-redaktør Christoffer Emil Bruhn redaktørjobbet. Han er historiker og har meldt ud, at han er personlig kristen. Han har produceret det ugentlige program Tidsånd.

TV  

Stoffet hørte i  80-erne  til i Provinsafdelingen, Århus, senere kaldet  DR-Fakta, Århus.  TV-kulturafd. i Købehavn varetog det journalistiske indtil ca. midt 90-erne. Omkring 2000 lå hele stoffet for begge mediers vedkommende i Århus. Ved oprettelse af en egentlig Tros-redaktion flyttes hele området for begge medier til København.

Gudstjenester

Søndage kl. 10 el. 14   17 om årligt.  (1 månedlig + højtiderne)    DR1  Med oprettelsen i 1997 flyttet til DR 2     I 2009 flyttet til DR-K. Fra 2020 på DR2   Fra 2005 DR-kirken   ca. 44 gudstjenester årligt

Den mangeårige tilrettelægger teologen Ole Andreasson forlod DR i 2000. Teologerne Egon Lausen og Mogens Hansen blev ansvarlige for indhold  etc.                                                                    De foretog flere ændringer fra det direkte afspejlende til egentlig TV-tilrettelagte gudstjenester. Kirkegængerne skulle ikke længere være statister, menigheden var seerne foran skærmen. Præsten skulle henvende sig direkte til seerne og ikke fra prædikestolen, ligesom billedskift etc. skulle være langsommere. Det første forsøg fandt sted i 2001 fra Herslev kirke, samme år fra Birkerød kirke, hvor kirkens kalkmalerierne var gudstjenestens “tekster” og menigheden var et kor. Ved gudstjenesterne nytårsnat – årets mest sete – prædikede politikere.

I 2006 oprettedes DR-kirken.  Tanken var at der skulle sendes gudstjeneste hver søndag og at man ville opnå flere seere for de samme penge. ( Det er ikke lykkedes. Pt. er der 9.000 senere) Der skulle optages fire gudstjenester fra samme kirke i løbet af to dage, svarende indholdsmæssigt til de søndage, de skulle udsendes.

Lauesen og Hansen havde væsentlige teologiske og formmæssige indvendinger, men DR valgte at se bort fra dem, hvorefter de måtte forlade DR.

Ansvaret var nu alene overladt til journalist og producer Janne Wibroe.  Det er nok en af de mest markante skift fra teologisk faglighed alene til mediemæssig faglighed. Janne Wibroe udtalte offentligt, at hun aldrig havde været til gudstjeneste hverken i kirkerummet eller foran TV, end ikke juleaften.

Det første års tid var der tale om nogle formmæssige eksperimenter, men ret snart vendte man tilbage til den gamle direkte form. Nu varetages opgaven af  folkeskolelærer og journalist Flemming Stentoft. DR har meddelt, at Anders Laugesen fremover skal tilrettelægge korte indslag før og efter transmissionen om stedet for transmissionen og samtaler med kirkegængere.

Navnet DR-kirken er siden blevet strøget. Det er karakteristisk at alle ved en kirke værende præster medvirker. Udvælgelseskriterier i retning af præst og organists egnethed synes ikke at spille nogen rolle. Praktiske og økonomiske kriterier er til gengæld afgørende og betyder, at langt de fleste kirker ligger i Østjylland. Lige som på radioområdet synes ethvert forsøg på at tilrettelægge forkyndelsen efter TV-mediet at være opgivet.

Før søndagen

Lørdage kl. 19:45    Fra 1004 på DR. Med oprettelsen af flere TV-kanaler placeret på DR-K.  .            Nu placeret på DR2 Da DR-pigekoret administrativt ii1981 flyttede til Provinsafdelingen, benyttede man  lejligheden til at indføre et program a la det, som havde været sendt i omkr. 20 år  i Tyskland og Sverige (Wort zum Sonntag,  Helgmålsringning). Ole Andreasson tilrettelagde.     I DRs udgave med DR-pigekoret blev det i første omgang til to salmer med oplæsning af kommende søndags tekst, optaget i forskellige kirker. Efter nogle år med en del genudsendelser afløstes DR-pigekoret af forskellige kirkelige børne-og ungdomskor.                                                 Da Danmark i 1992 fik en ny salmebog producerede Mogens Hansen to års programmer med en ny og en gammel salme optaget i 24 forskellige kirker samt journalistisk fortælling om kirken og søndagens indhold. Sangerne var folkekor (voksne) fra hele landet.                                        Disse blev genudsendt og afløstes af to serier, hvor Johannes Møllehave fortalte om en salme til hver søndag, sunget af skiftende solister Også de blev genudsendt..                                                  Derefter sendtes to år, hvor kendte danskere udlagde søndagens tekst. Med genudsendelse.        Fra 2018 har programmet skiftet karakter.. En salme synges og spilles i spændende musikalske nytolkninger af solister fra DRs kor og orkestre. En kendt person fortæller om sin personlige oplevelse af  salmen. Programmets indhold er ikke længere udtryk for forberedelse af søndagen  eller  en formidling af viden om salmen. Det medfører undertiden  meget alternative udlægninger af salmernes indhold.  Det er ikke længere et forkyndende program men et alment, kulturelt program.

Journalistiske programmer

Med udgangspunkt i  TV-redaktionen i Århus samledes fra ca. 1998 til ca. 2004 en gruppe journalistiske og teologiske fagfolk omkring TV-manden John Carlsen. De producerede  en lang række programmer med udblik til såvel kultur som samfund. Vel op mod 100 stks.

Ud over disse enkeltstående programmer produceredes nogle serier,                                                  To om tro – John Carlsen og Mogens Hansen i samtale med en tredie skiftende kultur-person. Ca. 20 uds.                Vers og viser om Vorherre, produceret af Mogens Hansen  og journalisten Lis Kildegaard med salmer og folkelig sang og fortælling fra hele landet. 35 uds.

Siden 2000 har kirke og tro været på DR-skærme med faldende hyppighed og med et stærkt udvidet tros-begreb.

Senest serien Adam og Eva, med Adam Holm og Eva Selsing. (Igen kvinde og mand!) Den ene markeret ateist, den anden ditto kristen  – det er oftest den måde man sikrer alsidighed på.           DR præsenterede det således: Den frisindede ateist Adam Holm og den troende og konservative Eva Selsing repræsenterer to hovedstrømninger i dansk og europæisk kultur.                                    To sæsoner, 12 udsendelser, med god vilje handlede fire af dem om noget i retning af tro. Men de optræder alle  i såvel økonomien som i statistikken som “Tro”.

I 2016 var der en serie, på seks udsendelser om 1000 års tro fra 2016. De blev tilrettelagt på baggrund af Peter Lodbergs bog og med ham som konsulent

Sidst i 2016 havde Gertrud Højlund seks samtaler med videnskabsmænd under titel Tro, håb og videnskab.

I 2012 samtalede Morten Thomsen Højsgaard med den kvindelige imam Sherin Khankan under overskriften Tro om igen i otte programmer. Mand – kvinde – to forskellige slags tro. Igen!

I 2009 var Dina El-Arhayem vært på en serie kaldet Univers. Samtaler om tro og eksistens. Ikke specielt kristent.

I 2008 sendte DR programmerne Skriftestolen, hvor præsten Preben Kok samtalede med en gæst om hverdagens udfordringer. Kok blev  afløst af præsten Hanne Marie Houkjær.

Denne liste kan meget vel have huller. Men det ændrer ikke ved principielle: DR tolker begrebet tro meget bredt. Kirken er ude af billedet. Kristen tro en blandt andre.

Det skal med. at det nu hedengangne DR-K var ganske gode til at indkøbe udenlandske  TV-dokumentarer, men altid i historisk og geografisk sammenhæng. Nu hvor DR-K er nedlagt vil det vise sig, om den slags programmer findes fremover.

Beskrivelse af  perioden     

Perioden 1975 – 2000  var blomstringstid for stoffet, særligt på radiosiden. Selv om det hed sig, at danskernes optagethed af religion var aftagende, oplevede vi stigende interesse.  Vi arbejdede ud fra tre kategorier: 1. Forkyndelse på kirkens vilkår. 2.Forkyndelse på mediernes vilkår. 3. Udsendelser OM kirke og tro. I alle tre kategorier tilstræbte vi at tage udgangspunkt i lytterne / seerne. Og at inddrage kultur, samfund og politik i stoffet. 

Der var bred interesse for stoffet. Vi havde høje lyttertal. I nogle år var “Søndag morgen – om os selv og det vi tror på” P1s mest aflyttede udsendelse. Vi modtog både faglige og folkelige priser.

Ved periodens begyndelse hørte stoffet til i Kulturafdelingerne. Der var altså ingen fagredaktion. Det er et godt princip i Grundtvigs fædreland. Vi var genstand for misundelse i andre lande. I de nordiske land var stoffet administrativt stærkt bevogtet af kirken. I Finland køber kirken sendetid på YLE med udsendelser lavet af kirkeligt ansatte medarbejdere.

Da faglige redaktioner blev uundgåelige, fik trosstoffet også en sådan, med sæde i Århus for begge medier vedkommende.  Den er nu placeret i København. I det hele taget har DR i  de seneste år været præget af centralisering i København.  

Der var i hvert fald to forudsætninger for at det i de første år lykkedes i et vist omfang:

1.Vi var alle fagligt velfunderede. Journalisterne havde en kirkelig viden, teologerne arbejdede journalistisk. Igennem perioden var vi omkring 10 teologer og kirkeligt vidende journalister. En forudsætning for at stille de rigtige spørgsmål er, at man selv kender til svaret. En læresætning, der ikke længere gælder i DR. Faglige medarbejdere ansættes næsten ikke mere. Journalistiske generalister foretrækkes.

2. Vi havde frie hænder! Ledelsen indså, at det var os, der kkendte stoffet. DR var dengang en anden arbejdsplads end den er nu. Vi befandt os i en slags niche. Men såvel vi som lytterne / seerne befandt sig godt dér.

Den manglende faglighed i produktionen nu bliver særligt afgørende, fordi programmer om tro og religion meget let bliver afhængige af den enkeltes forhold til religion, såvel negativt som positivt. Programmerne bliver personlige, for ikke at sige private. Faglig viden forsvinder. Man formidler ikek lænegere viden men meninger for slet ikke at tale om MENING.

Afgørende for beskrivelsen af evt. forskelle mellem fortid og nutid i DR, er strukturen i DR. Indtil 90-erne var det de producerende medarbejdere, der stod for såvel koncepter som indholdet i programmerne, inden for de rammer som de ledende medarbejdere angav. Altså en arbejdsproces nedefra.

DRs arbejdsstruktur er nu omvendt. Selv ned i mindste detalje bestemmer ledelsen (DR medier) form og indhold. De producerende medarbejdere (DR produktion) har hverken indflydelse på programmernes form end sige deres indhold. Hvis en medarbejder får godkendt en program ide (to gange om året åbnes der for muligheden) kan denne ikke regne med selv at føre den ud i livet, hvis den godkendes. Ledelsen vælger værten, som regel to værter, alder og køn, om der må være musik i programmet, at man hver halve time skal afbryde programmet for at minde om, hvilket program der er tale om etc.

Det er her den manglende fagligheden bliver synlig. I forhold til de her behandlede programmer betyder det, at det på såvel radio – som TV-området ikke er teologisk-kirkeligt kyndige folk, der bestemmer, og at derblandt de producerende medarbejdere  pt. kun er én  fagmedarbejder.  Det er et afgørende problem omkring tro, religion og kirke i DR netop nu.

Det gælder i høj grad gudstjenesterne. Jeg var i 8 år teologisk medarbejder på TV-gudstjenesterne. Jeg havde  tidligere i 15 år ansvaret for radiogudstjenesterne. Min erfaring med de to opgaver er beskrevet ovenfor. Radiogudstjenesten er langt den bedste formidler af kirkens forkyndelse.                        

DR har meddelt, at der vil ske visse fornyelser, som det kaldes. Så vidt vides kommer det ikke til at handle om det, som er tiltrængt, nemlig er grundig teologisk – mediemæssig eftertænkning af det man gør.

Danmark er stadig et medie-teologisk u-land.

 

Januar 2020

Mogens Hansen

Mogens Hansen

Dalgas Boulevard 81 3. th

mediemoha@gmail.com                            2000 Frederiksberg

http://www.mediemoha.com                                 telf.  61603691

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s