Kirken har udvist manglende omhu over for medierne                

Indlæg i Kristeligt Dagblad 10/7 2010

Der kom et brev til Danmarks Radio engang i 80-erne, angiveligt fra en ældre herre:  ’I må aldrig holde op med at sende morgenandagten. Den betyder to ting i mit liv. For det første at verden stadig består, på trods af det, I lige har sagt i Radioavisen. For det andet fortæller klokkerne, at jeg skal gå tur med hunden. Jeg kunne ikke drømme om at høre selve andagten!’ Jeg har aldrig stødt på en mere præcis beskrivelse af morgenandagtens betydning! Mon ikke såvel mand som hund for længst er døde. Men hvad med verden, hvis også morgenandagten er på vej mod sit sidste amen? Det her er en invitation til at drikke en kop erfarings-te sammen med mig.

I de 85 år, kirke og tro har været i de elektroniske medier, er man blevet behandlet bedre end noget andet sted i det offentlige rum. Alle har haft glæde af det: Billige og nemme programmer, og de oplagte kunder, ’kirkefolket’, har været mere end tilfredse, når blot de fik det, som de ville ha’ det. Og det gjorde de, dengang! Nu går den ikke længere. På alle områder er massemediernes form og indhold ændret, på godt og ondt. Der findes ingen religions-helle! Men kirkefolket er uforberedt.

En følge af folkekirkens manglende ledelsesstruktur har nemlig været, at vi i Danmark har overladt sagen til en privat forening, stærkt præget af missionske og frikirkelige kræfter, Kristelig Lytterforening. Den teologisk-mediemæssige omtanke og eftertanke her til lands har stort set været fraværende. Det har historisk set haft katastrofale konsekvenser for arten af de såkaldt kirkelige programmer i Danmarks Radio.

En af foreningens toneangivende formænd, sognepræst Sv. Aage Olsen, sagde det klart og tydeligt: ’ Forkyndelsen i medierne skal ske fra menighedens forsamling, tæt ved dåb og nadver.’ Det er nok nærmest det modsatte af, hvad omtanke og eftertanke på verdensplan har sagt om medier og forkyndelse.

Som den eneste radiofoni i verden har Statsradiofonien / Danmarks Radio således haft to radiogudstjeneste-transmissioner hver søndag. I de fire sommermåneder var der kun en time mellem dem. På den monopoliserede radiokanal. Nu skal regningen betales for u-rettidig omhu!

Da vi (DR) i begyndelsen af 80-erne efter 50 år(!) afskaffede den ene af gudstjenesterne, skete det under protest fra KLF. Vi ville i stedet lave programmet ’Søndag morgen – om o selv og det vi tror på’. Det fik 5 gange så mange lyttere som gudstjeneste-transmissionen på samme tid havde haft. Programmets folkelige og kirkelige betydning i de 15 år, det blev sendt, er veldokumenteret.

Alle vestlige radiofonier har siden 30-erne haft en radiofonisk morgenandagt. Danmark fik først en sådan ved en politisk studehandel i 1975. Men KLF og pastor Olsen protesterede over resultatet! Han ville ud over morgenandagten fra Domkirken have en ’salmesandwich’, i.e. salme for og bag, et bibelord og en udlægning ved en præst. Gud ske tak og lov fik vi det forhindret. ’Ved dagens begyndelse’ blev et radiofonisk ord til dagen ud fra en kristen livsholdning. Fra starten’ et af Danmarks Radios mest markante succes-programmer’ (Citat af en generaldirektør). Kun DRs egen dårlige pleje af form og indhold berettigede til programmets ophør for nogle år siden. Vi er således det eneste vestlige land, der pt. IKKE har et af radiofonien tilrettelagt ’ord til dagen’.

Til gengæld har vi siden 1931 haft en anden form for morgenandagt, nemlig den direkte sendte liturgiske andagt, tilrettelagt af Københavns Domkirke. (BBC har en der ligner, men den er optaget og redigeret). Formen har varieret gennem årene, Domkirkens skiftende medarbejdere har sat deres præg på indholdet. Men den kommer ’ fra menighedens forsamling’, selv om denne fysisk set ikke er særlig talrig. selv om licenskroner i de senere år har bidraget til dens gennemførelse, og selv om en liturgisk morgenandagt absolut ikke er en dansk tradition – i modsætning til England. Der ER en vis grad af kunstigt åndedræt over Domkirkens morgenandagt

Nu er de programmæssige konsekvenser af det ideologisk-politiske medieforlig så ved at vise sig i horisonten. DRs håndværkere er tvunget til at træffe en række beslutninger, der alle vil gøre ondt, fordi to kanaler skal gøres til een. I stedet for golde protester og rethaverisk tilbagelænethed –ingen af delene fører til andet end frustrationer – kunne vi fra kirkens side benytte lejligheden til den konstruktive eftertanke, der faktisk burde have fundet sted for længe siden. Vi skal IKKE regne med, at DRs folk kan eller vil den slags. De tider, hvor Danmarks Radio gjorde kirkens arbejde, er forbi!

Selv om vi danske på det kirkelige område elsker at være ene-stående, er det på tide at konstatere, at en radioformidlet liturgisk andagt har tiden bag sig. Som antydet er der andre – og bedre – muligheder.

Men vi skal huske, at heller ikke på religionsområdet er der længere monopol. I et masse-medie, der er i folkets tjeneste, må mindretalsreligioner naturligvis deles med majoritetens stemmer om sendetiderne. En ægte samtale mellem mennesker fra forskellige religioner i det offentlige rum vil give spændende muligheder. Hvis morgenandagten fra Domkirken ikke transmitteres på de almindelige DR- kanaler, så skal vi have en anden formidling af tro i radioen. Ikke snak OM tro, det er der rigeligt af, men et program, hvor troen kommer til orde og til tone! Det grundlæggende problem, når gudstjenester kommer i medierne, især i TV men bestemt også i radio, er at vi gøres til publikum til andres gudsdyrkelse. Den der kender melodien ’synger med’, alle andre får bekræftet deres negative fordomme. Hvis der oven i købet, som det er tilfældet med Domkirkens morgenandagt, ikke medfølger nogen form for brugsanvisning, så bli’r det så meget des mere fremmedgørende.

Der er masser af andre muligheder for mediebårne gudstjenester til syge, handicappede og ”jeg-bliver-hjemme-i-dag’- kirkegængere. Sådan som teknikken har udviklet sig, er det ganske enkelt gammeldags med landsdækkende medie-gudstjenester. Alt fra telefon- til DVD-formidling af den lokale gudstjeneste er såvel billigere som teologisk langt mere relevant.

Verden går IKKE under, hvis Vor Frues klokker ikke kan høres på Skagen. Der er en verden af andre muligheder!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s