Bøn:
Gud
Vi har mistet.
Døden har slået ihjel, og den har slået os ned.
Vi forstår det ikke, men vi har ikke andre end dig, Gud, at vende os til med vores sorg,
så du bli’r nødt til at høre efter…
Døden skræmmer os, forfærder, forskrækker og bedrager os…
Døden er… Det kan vi se… men den er blind.
Døden er…. Det kan vi høre … men den er tavs
Døden er… Det kan vi mærke… men den er is-kold.
Fortæl os, at den kun varer et øjeblik….et sekund…. at den kun er et skridt…
skridtet fra det, der skal forgå, til det, der ikke kan forgå.
Med dig, vor Gud og far i hånden, tør vi gå det skridt.
Vis os din kærlighed, Gud.
Sig igen til os, at der ingen død findes.
Fortæl os igen, at der ikke findes døde mennesker… men at alle er levende.….
Nogen er blot på jorden, andre er i Himlen.
Jesus, vor bror og Frelser, du som kender dødsriget:
Følg vores ven, nu hvor vi ikke længere kan følge ham.
Barmhjertige far, tag imod ham
Hellige Ånd, trøst os
og giv os din fred.
Amen