Uden beregning                                                                    Søndag seksagemina 2007

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: »Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«          Mark 4,1-20     

Han er ikke rigtig klog, den landmand. Han har i hvert fald ikke gået på landbrugsskole eller fået det grønne kort på et week-endkursus. Hvis han bli’r sådan ved, ender det med tvangsauktion.

For det første skal der jo smøres og pløjes og møges, så jorden bli’r klar til at ta’ imod. Og så SKAL man da også sørge for, at de kostbare frø, dyrt indkøbt fra Dansk Landbrugs Grovvare, ikke går til spilde som fugleføde eller vejsalt.

Enhver erhvervsmand ved, at skal man satse risiko-villig kapital, af hvad art den end er, så skal man ha’ garantier. Skal der satses, skal det ske med størst mulig sikkerhed. Så mange fold som muligt,  a.h.t. aktionærerne og den kommende generalforsamling. Sådan er det for dagens landmand som hver mand. Og kvinde med, for resten.

Men dagens mand i historien VED, hvad han gør. Han ved godt, at det han strør på vejen ikke bli’r til noget, ud over fugls føde. Han ved også, at der er steder på marken, hvor muldlaget er for tyndt, og at det han sår dér, ikke vil kunne vokse. Han ved også, at der er steder – stensikkert – hvor tidslerne vil kvæle det hele. For sådan plejer det at gå. Han ved det af erfaring. Alligevel sår han. Alligevel strør han om sig. Rigeligt og uden beregning. På trods af erfaring. Han er ikke rigtig klog. En håb-løs mand.

Næh, tværtimod! Kun et menneske, der er fuldt af håb, kan strø om sig på den måde! Kun den, der ved bedre end computeren og statistikken, kan opføre sig sådan. Kun den der ved, at hvor der er HÅB er der liv, kan gøre sådan noget. Erfaring og beregning er  døden. Håbet er livet!  Og ødselhed er liv og glade dage.

Vi kender godt til forbavselsen og glæden ved livets u-trolige ødsle og håbefulde indretning, og den hverdag, som kun kan leves, hvis vi tror på det, tror på livet.

Det er jo i sig selv u-troligt, at vi nu her om et par måneder, når det igen bli’r rigtigt forår, køber en pose frø, og putter dem i jorden, fordi vi tror på, at der kommer noget ud af det. Selv om det står ”med garanti” på posen, er det en trossag!  Og sådan er vores hverdag fuld af tro.

Historiens sædemand har masser af livs-frø i posen. Han er en ”frø-mand”, der i sig selv er tro, og han er fuld af håb og derfor har han posen fuld af livsmod. Ellers var han blevet hjemme for at klippe kuponer, satse på de 2 millioner i kufferten eller vente på efterlønnen. Dagens historie er fortalt til arbejds-løse, for at de skal ta’ fat. Til mod-løse, for at de skal få livsmod. Til håb-løse, for at de skal gribe om håbet. DET er historiens pointe: Livet er uden beregning!

Det er i sig selv helt uhørt. Så hør det lige igen: Livet er uden beregning.

Det uhørte er altid svært at høre. Det er nemmere at opfange det, der siger sig selv. Men Jesus siger udtrykkeligt: ”Den, der har ører at høre med, skal høre”. Den, der IKKE har ører, kan altså ikke høre. Og for øvrigt afhænger det hørte af øret, der hører. Min hund hører f.eks. andet og mere end jeg gør. Den har nemlig hunde-ører og hører på en anden frekvens. Det kan hverken den eller jeg gøre for. Den, der har ører at høre med, skal høre det, frekvensen er indstillet på.

Jeg kender mennesker, som ikke er indstillet på at høre efter, når Gud taler eller når det med Gud er på tale. ”Jeg er ikke religiøs” siger de. Og beskriver det enten som en medfødt lettelse eller en medfødt lidelse. Jesus synes nærmest at være enig med dem. Det med at høre er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at lukke ørerne op. Hvis man nu ikke HAR nogen af den rigtige slags ører, hvad så?

”Til JER er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse”, skal Jesus ha’ sagt.

Det er nok nogen af de skrappeste ord jeg kender i Bibelen. Jeg kan ikke høre andet, end at de betyder – ligesom man kunne høre selve historien om sædemanden som en bekræftelse på – at nogen altså er indenfor og andre er udenfor.

Dem indenfor har de dér særlige ører og de andre har dem altså ikke, og det er bare ærgerligt og for øvrigt også meningen. Det er skam ikke alle, der skal med indenfor…   ÆV, bæv, møllersæk, du er væk!

Det er svært at forlige sig med de ord…    Kan vejen gøre for, at den er vej? Hvad skulle vi for øvrigt gøre uden veje? Og fuglene skal vel også leve, skal de ikke? Hvad er der for øvrigt i vejen med klippegrunden, som jo ellers ifølge Bibelen skal være det man skal bygge på? Tidsler og andet ukrudt skal vel også være her…? Der står i hvert fald ikke noget om Round-up i Bibelen… snarere tværtimod! Det er svært at forstå, det her.

For det historien ellers fortæller er vel, at jorden ER forskellig, at altså mennesker ER forskellige… Det kan man da ikke bebrejde menneskene. Det er vel AFSENDEREN, sædemanden, der må sørge for at SÅ ordentligt og indrette sig efter hvad slags ører, der er tale om, for nu at blande billederne! Det må være ham med frø-posen, der har ansvaret for, at frøene kommer i den gode jord!

Vi skal også lige have sagt, at det ER en mærkelig facon, først at påstå, at forholdene i Guds riges er en hemmelighed, og derfor beskrives de i lignelser, i kodesprog, og så bagefter at udlægge lignelsen, sådan som det sker i den tekst, som Lukas har overleveret til os.

Det er selvfølgelig noget vrøvl og ganske selvmodsigende, og der er ingen tvivl om, at bibelteksten er gået i stykker… at udlægningen er en senere tilføjelse, og ihvertfald ikke stammer fra Jesus selv. Tilføjelsen er en slags prædiken, ku’ man sige. Den la’r vi stå urørt, for man prædiker jo ikke over en prædiken!

I stedet holder vi fast ved, at det med Gud er u-forklarligt… ”De skal høre og høre, men intet fatte, de skal se og se, men intet forstå… ”

Det med Gud er mystisk… hvilket betyder: det er hemmeligt, det er gådefuldt. Må jeg få en forklaring…. siger vi undertiden. Og hvis vi så får det, så bli’r det ofte til en bort-forklaring. For så forsvinder sagen. Når den kommer i computeren og kan beregnes og beskrives, så er det, som driver værket, nemlig nysgerrigheden, lysten til at få mere at vide, så er det væk… ”Det er forklaringen”….”Nåh, ikke andet”…. Sagen er løst. Livet er borte.

Derimod er det mystiske fyldt med anelser… lignelser ligner, men ER ikke… de bevæger, de sætter os i gang, de får os til at fornemme… tiltrækningskraften er stor… og måske kommer man nærmere sagen… men hele forklaringen, den må vente. Heldigvis!   

Man kan ikke forklare kunst, ikke forklare angst, ikke forklare kærlighed, ikke forklare livets mening.  Forsøger man alligevel, vil man hurtigt opdage, at så bli’r livet meningsløst, så forsvinder kærligheden, angsten fordobles og kunsten bli’r til matematik.

Sådan også med lignelser, altså mystikken omkring Guds Rige. Glem alt det med at sammenligne forskellig slags jordbund, altså forskellige slags mennesker. Lad vær’ med at spekulere på, hvordan du skal stå på dit religiøse hoved og derved være modtagelig for Guds særlige, frekvens-indrettede religiøse ord. Og hold i hvert fald helt op med at se dig selv som sædemanden, med alle guldkornene klar i posen.

Hold dig i stedet alene til lignelsens forårs-kåde, frugtbarheds-forjættende og granit-klare pointe: Livet i Guds rige er uden beregning. Du kan ikke regne med det. Og du kan ikke regne det ud. Du kan ikke gøre dig fortjent til det. Du kan ikke andet end ta’ imod.

Det gælder om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Guds riges arbejde. Både det, som kan gøres AF dig, men også – og især – det som Gud kan gøre MED dig.   En sædemand gik ud for at så.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s