Kristentro – een fortælling                                                            9. søndag efter Trinitatis  2017

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.   Lukas 16, 1-9

Hvis du vil vide, hvad kristendom er, så har du lige før hørt en af de bedste historier til forståelse af det. Ganske vist kan man blive helt skæv af at høre den, men i al sin skævhed er den lige til.

Når vi IKKE umiddelbart finder historien lige til, så hænger det vel sammen med at vi ikke bryder os om, at Jesus fortæller en historie med en så u-moralsk pointe. Religion og moral hænger vel sammen. Sådan lyder det i hvert fald normalt på religionsmarkedet: ”Du skal opføre dig ordentligt, hvis du vil i Himlen…” hvad DET så ellers vil sige, både det at opføre sig ordentligt og det med Himlen… Religion og moral er tvillinger, plejer vi at mene, og kristendommens indhold er lig med De ti Bud.

Men dagens Jesus-historie siger noget andet.

Den siger at Jesu budskab er uden for moral. Ikke uden moral, men uden for moral. Det er et budskab af en anden verden. Og indholdet er hamrende uretfærdigt.       

Din moral og gode opførsel fører ingen steder hen, alene Jesu budskab fører til Himlen. Din rette færd fører ingen steder hen, alene Jesu budskab fører til Himlen. Din selvoptagne forventning om rimelig og retfærdig behandling fører ingen steder hen, alene Jesu budskab fører til himlen.

”Det går dig efter fortjeneste. Dine gerninger når dig til sidste. Du er din egen lykkes smed.” Det er, hvad dagens prædikanter normalt fortæller os. Derfor blir vi nødt til at få renset ørerne for alle mislyde, før vi kan høre den evangeliske tale.

Dagens historie handler om forholdet mellem Gud og os. Og historien skildrer to grundlæggende forhold.

Det første er, at Gud ejer det hele. Det bliver vi nødt til at finde os i. Men da det, han ejer, er temmelig omfattende, så har han folk til at ta’ sig af det. Han har godsforvaltere. Os.

Det er det vi mener, når vi siger, at Gud er himlens og jordens skaber og Herre, at livet ikke er vores eget, hverken noget vi har arvet eller erhvervet os som egen ejendom, men at det alt sammen er til låns.

For det andet fortæller historien grundlæggende, at vi forvaltere har en tidsbegrænset ansættelse. ”Aflæg regnskab for din forvaltning”.. siger godsejeren. Årsagen til afskedigelsen i historien er, at forvalteren har overskredet budgetterne, men det er ikke det afgørende i vores sammenhæng. Her er pointen, at aftalen udløber efter nogen tid.

Det betyder, at du og jeg ikke skal være her altid. Vi skal dø. Vores forvalter-liv er en tid.

Bagefter kommer der en anden tid… den tid, vi plejer at kalde evigheden og den tilbringes i det vi plejer at kalde Himlen … hvad det betyder, er en anden historie, den kan vi ta’  en anden gang.

Altså: Livet er ikke dit eget, og det varer ikke ved, sådan er det! Det er vel egentlig almindelig både religiøs og almen-menneskelig forståelse. Det indretter vi os efter.

Men dagens historie rummer pointer, der gør perspektivet meget større. Historien er en positiv melding, et glædeligt budskab, et evangelium.

Evangeliet er, at du er ansvarlig! Selv om livet ikke er dit, så er du alligevel ansvarlig for det. Du skal stå til ansvar for din forvaltning, din måde at leve på og det du får ud af livet.

Den utro og uærlige godsforvalter i historien har ikke gjort noget kriminelt, det er ikke noget med, at han har stukket noget i egen lomme.

Han står ikke til straf i den forstand. Men han er løbet fra aftalen med chefen!  Forvalteren er ansvarlig for, at budgetterne holdes. Og skal der ændres på dem, så forhandler man om det direkte med chefen. Chefen skal ikke høre noget ude i byen, sådan som tilfældet er det i historien.

Historiens ødsle godsforvalter har åbenbart go’e evner. Selv om hans ødselhed er blevet afsløret, fortsætter han med at være ret så kreativ i sin bogføring. Og selv om han tillader sig at sige nej til forskellige andre omskolings-job, så står det fast: I Guds rige er der altid nye muligheder.

I Guds rige bli’r du aldrig stillet til ansvar for andet og mere, end det, du kan, og derfor er sat til at gøre. Men det skal du så også… altså, gøre, det du kan.  Du er ansvarlig!

At være ansvarlig??? Ansvar er tungt, tænker vi. At være skyldig.???? Jamen, det gælder om ikke at skylde nogen noget, tænker vi. Og for øvrigt er vi trætte af altid at høre om synd og skyld, når nu vi af en eller anden grund har forvildet os ind i en kirke.

Jamen vi bli’r nødt til at tale om det! Det skæve evangelium ER, at vi HAR ansvar og at vi derfor ER skyldige! Men netop deri ligger befrielsen! Friheden ligger i, at vi er bundet til det ansvar. Det befriende er, at vi ikke kan rende fra det.

At være løst fra sit ansvar, er at være ansvarsløs… og det ønsker ingen af os vel at være. Alligevel gør vi sådan set ikke andet, end at forsøge at løbe fra vores ansvar. Vi opfører os ansvarsløst. Enten ved at sige, at vi ikke HAR ansvar. Der er mig selv, der ejer godset, altså livet er mit eget. Jeg bestemmer selv! … der er ingen Gud.

Og for øvrigt er det samfundets skyld. Og fars og mors skyld. For slet ikke at tale om den lærer, der i tredje klasse….o.s.v.  Det er i hvert fald ikke MIN skyld! Vi fralægger os ansvaret.

Eller vi forsøger at KØBE os til skyld-frihed ved at gøre alt, hvad vi kan – og det ER jo alligevel NOGET – det er det med at gøre de go’e gerninger… og på den måde sørge for at få overskud på kontoen eller indsamle god karma, eller hvad man nu kalder det.

Men i begge tilfælde ta’r du fejl. Der står intet i dine ansættelsespapirer om, at du skal gøre dig FORTJENT til det job, du har! Gud har ansat dig på dit glatte ansigt…. og det helt fantastiske er, at i dit ansigt ser han sit eget, og derfor har han i dåben antaget dig til sit barn. Det står sort på hvidt på din dåbsattest! Du ER go’ nok! Du er GO’ nok… men det går galt, hvis du vil GØRE dig go’ NOK! Godt nok er du skabt i Guds billede, og derfor go’ nok…

Men det billede er godt nok noget krakeleret, det ved du også godt… Men det ER stadig godt nok.

Og hvis du synes, DET er for billigt, at du sådan får livet givet ganske gratis, så har du et problem, for hvis du selv vil spare op og betale prisen, så er DEN ganske enkelt så høj, at du ikke har råd til det.

At det forholder sig sådan skyldes ikke en eller anden beklagelig ufuldkommenhed hos os mennesker, som om Guds skabelse altså alligevel ikke er go’ nok.

Årsagen til, at du med dine egne præstationer hverken kan eller skal købe dig til Guds kærlighed, den ligger i den frelsende kærligheds eget væsen. I samme øjeblik kærligheden kvantificeres, altså når vi begynder at tælle og lægge sammen og snakke om NOK… så forsvinder kærligheden.

For så er den blevet til noget andet end det, den er i sit væsen, nemlig totalt betingelsesløs.

DET er den glædelige meddelelse, evangeliet. Du er genstand for guddommelig kærlighed. Du er accepteret, som du er. Derfor skal du også VÆRE den, du er! Om det så er utro!

For sandheden om dig og mig er, at vi før eller siden alle går fallit som forvaltere og får det ligesom fortidens slaver, og i overført betydning må leve livet i fangenskab med en tyngende jernring om halsen. Når slaven blev frigivet, blev han frihalset…. frelst. Den frelse kunne slaven kun få af ejeren. Han kunne ikke skaffe den selv.

På samme måde kan vi heller ikke selv gøre noget for at blive frelst, frihalset… Men NÅR vi får frihedsbudskabet fra livets herre og skaber, så får vi til gengæld mer’ end travlt med at gøre noget, FORDI vi er frelst… ikke FOR AT blive frie, men FORDI vi er frie.

Så er det vi skal gøre ligesom forvalteren i historien.

Vi skal sige til de andre livs-skyldnere: ”Tag dit skyldbrev og skriv halvtreds!” Det burde være vores kristelige broder- og søsterhilsen til alle vi møder.

Det er ganske vist løgn, for både du og jeg og de andre skylder meget mere end 100. Vi skylder alt. Men vi har dagens historie og dermed Jesu ord for, at Gud er hamrende uretfærdig. For hvis du først har fattet, at frelsen er gratis… det er det latinske ord for nåde…. så bli’r du også nødt til at lade den komme alle de andre til gode.

Den skyld, som du fornægter eller selv vil gøre dig fri af, den bli’r du bastet og bundet af. Men har du mod til at acceptere, at du er skyldig, så bli’r du i stand til at tage imod Guds uretfærdige frifindelsesdom…..

Evangeliet gi’r os mod til at være skyldige. Det er det, som vores jubilerende kirkefader Luther gav ord, da han sagde, at et kristenmenneske er både retfærdigt og en synder. På én gang og samtidigt. Tvillingerne i vores liv er ikke tro og moral, tvillingerne hedder skyldig og fri. Altså ikke skyldfri, men skyldig OG fri!

Derved kommer vi – den utro godsforvalter og du og jeg – vi kommer ganske vist til at forøge godsejerens tab, men det er åbenbart meningen. Godsejeren har råd til at tabe, hans ejendom er een stor ægte risikovillig kapital.

Og når man tærer på den, så viser det sig, at den i modsætning til alle andre former for kapitaliseret ejendom, FORØGES.

Dagens historie gi’r os mod til at leve livet på Guds regning. Det er gratis at stå i gæld til Gud! For Gud er fuld af nåde! Tillykke med det! Og se så ellers at komme i gang med dit arbejde som forvalter!               

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s