Ingen torne uden roser                                                                    2. juledag 2007

Jesus sagde: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det. Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« Matt 10,32-42

Jeg har det rigtig rigtig dårlig med det her. Nu har jeg været præst i 55 år. Og hvis der er noget, der har været omkvæd i mine prædikener, er det konstateringen af, at Jesus på Guds vegne totalt har vendt op og ned på alt i denne verden.

I Guds rige er der ikke løn som forskyldt. Der er heller ingen lige-løn. Tværtimod. Og det er det, der er Evangeliet, det glædelige budskab!!

Noget for noget er IKKE ord, der findes i Guds rige.

De hører til i Løkke-riget! Gud er nemlig hamrende uretfærdig. Hvad skal der ellers blive af mig!

Guds kærlighed til mig er IKKE afhængig af min kærlighed til ham eller afhængig af min højst tvivlsomme omgang med andre mennesker.    Halleluja!

Jeg har altid prædiket, lissom Luther forresten, at det go’e vi skal gøre, det skal vi gøre, fordi vi ikke kan la’ vær’, og IKKE for at virke elsk-værdige over for Gud! Vi elsker, fordi Gud har elsket os først! Det står klart og tydeligt  i Den Gode Bog

Som tak for den Guds kærlighed, vi selv har mødt, skal vi gøre kærlighed, og IKKE for at gøre os fortjent til Guds kærlighed.

Rækkefølgen er helt afgørende.

Og så kommer Jesus her og taler om at få løn i himlen, fordi man ta’r sig af vennerne og logens medlemmer og i det hele taget opfører sig pænt og ordentligt sådan i almindelighed. Den evige salighed til fals for et glas koldt vand!.

Det er sandelig noget af en devaluering!  Og når Jesus taler om at vore handlinger har konsekvenser… så braser det hele da sammen. Det er jo ren hinduisme. Med reinkarnation som følge, en tanke der er af Helvede til!  TÆNK hvis det går mig

som forskyldt!!!

Dertil kommer, at Jesus i dag – på andendagen for årets fredsfest – siger, at det ikke handler om fred, men om kamp. Kamp til stregen. Værdikamp til døden. Det er altså ikke nok bare at skifte parti. Det er nødvendigt at gå hele vejen!

Hvis det er sandt, og det er det vel, al den stund det er Jesus der siger det, så ka’ vi da ikke bare sidde her og påstå på god folkekirkelig vis med højt til loftet, at i kirken er der plads til alle. Så vi kan mene og gøre som vi plejer i forhold til samfundet – det som kaldes politik – og i forhold til dem derhjemme – det som kaldes familie.

Så en kristen kan gøre hvad som helst og stadig være på vejen. SÅ bred er den heller ikke. Vejen!  Og den går ikke i alle mulige retninger som i en rundkørsel!

Vi må stå ve’ og bli’e ve’ på den vej Jesus har gået før os,

hvis vi vil, at Han skal kendes ved os over for sin Far som er i Himlen, som han udtrykker det.

Jeg ved godt, at det vi har læst, er afslutningen på en tale Jesus holder til sine disciple, inden han sender dem af sted på missionstogt i deres hjemegn oppe i Galilæa. Han ved det bli’r en skrap omgang for dem. Derfor skal der en ordentlig peptalk til, for at gi’ dem mod og kræfter.

Men nu er talen altså igen blevet holdt med os som tilhørere  og så opstår problemerne.

Vi befinder os jo  stadig i stalden i Betlehem med efterklang af englesang om fred på jord! Men virkeligheden er, at udenfor stalden ligger den sten, som nogen er den første til at kaste.

Jul er ikke idyl. Jul lugter. Af besættelsesmagt og undertrykkelse.  Den folketælling var ren militærdiktatur.

Jul lugter. Af pladsmangel og kreaturer..

Jul lugter. Af blevask og barnegylp.

Men julen lugter også af guld, røgelse og myrrha.. Og der ER englesang i luften.

Jul er nemlig virkelighed.  2. juledag i kirken er med til at tage eventyret ud af julen. Og tak for det!

Freden kommer ikke af sig selv. Man skal kæmpe sig til fred. Sådan også, da Israels folk sad i fangenskabet i Babylon. Det var ikke nok at synge Zions sange, som vi hørte før. De måtte også kæmpe Zions kampe for at nå frem og hjem.

Jul er, at Gud kom til vor klode for at deltage i kampen.

Med englesang over markerne og guld i gaveæsken. Javel.

Men straks var kampen i gang. Massakren i Betlehem afløste englesangen. Rakel græder stadig over sine børn. Jorden er fuld af Rama-skrig. Rækken af historiens palæstinensiske flygtninge fik tre berømte navne tilføjet:Jesus, Maria og Josef.

Stefanus er blot én af en række jule-ofre og det er en tvivlsom ære at være den første i rækken.

Siden er tusinder fulgt efter. Og freden fra hyrdemarken er afløst af al verdens kamp og krig og skrig. På højene rundt om Betlehem har en fremmed magt lige nu besat byens jord.

Betlehem er lukket inde bag en mur. I dag ville hyrderne ikke kunne komme ind til Betlehem. Og da slet ikke ud igen. Der er stakit og ingenmandsland med miner i vejen. Og det bli’r stadig vanskeligere at kunne høre ekkoet fra englekoret på grund af bomberne over området og ikke mindst lige nu i nabolandet Syrien. Vi ved det.

Det er vist heller ikke nødvendigt at minde om den ufred i nær-menneskelig og pykologisk forstand, der lægger livet øde inde i os…  Vi ved det..

Det er lige før vi er så vant til det, at vi har vænnet os til at leve med det. Det synes i hvert fald ikke at have generet jule-festen i år. Vi har alle spist og drukket godt. Det er alt sammen godt nok. Vi SKAL have mulighed for en gang imellem at holde fest. Festen – den høje tid – skal til, for at vi kan få overblik over hverdagen. Og julen er altså fra starten en blandet oplevelse, som vi talte om det tidligere.

Jul er universel kamp til stregen.  Det er Himlens og jordens skaber, der ligger dér og skriger. Det er Gud selv, Maria gi’r føde af sit bryst. Livets mening og ophav ligger her, midt imellem os, ganske nøgen, sårbar og afhængig af menneskers pleje og omsorg.

Men Gud selv har grebet ind. Og tager del i kampen, for at føre kampen frem til fred. Han ligger i Marias arme, men med sværd i hånd. Vi lever lige midt i slaget. Vi er selv en del af slaget.  Hans kamp-tropper er sådan nogen som os….. dig og mig. Og det er måske julens mest under-lige virkelighed, at du og jeg er kamptropper? For det er godt nok sølle.

Men Gudsbarnet kalder netop OS til tjeneste og rækker os samtidigt kærlighedens kampsværd. Det er 2. juledags gave.

Man skal ikke kaste med sten, når man selv står og ser på.  Kristen-forfølgeren Saulus blev til kristen-forøgeren Paulus. Det kom der en verdensrevolution ud af.  Den nåede helt her op til os i de nordlige egne. Også du og jeg bli’r til hans med-sammensvorne.

Hvad bli’r det så til??????  må man spørge med dagens evangelietekst rumsterende i hovedet!

Er du  også faldet for fristelsen og er hoppet på den med, at religion er en privatsag… og at din tro ikke rager din holdning og dine handlinger? Frit slaw for selviskhed og griskhed.

Det nytter ikke noget. Der ER et særligt kristent svar på tidens udfordringer.

Når udbombede og sultende mennesker på flugt kommer her forbi, så er spørgsmålet IKKE: Hvordan får vi sendt dem hen til de andre!? Men: Hvad kan VI gøre for at hjælpe dem?

Når naturen er ved at gå amok i varme og kulde de forkerte steder på de forkerte tidspunkter og vandene stiger som var det en ny Syndflod, så ER det et krtsten-menneskes opgave som forvalter af Guds skaberværk, at gøre noget ved det.

Det er vor tids bæger koldt vand! Der ER noget, der er grønt og noget som kun handler afguden Mammon, også kaldet vækst, penge og profit. Og der ER en lang tradition for, at kirken har en fattigbøsse, hvor vi der har skal hjælpe dem, der ikke har, nær eller fjern, og IKKE  bruge dem på os selv!

Jul blev det, fordi jorden er tynget af skyld. Din og min skyld, blandt andet. I den forstand kan man sige, at vi er selv skyld i julen. Vi gør det jo ikke, kærlighedens gerninger. Vi render af vej hele tiden. Men det blev jul, fordi vi IKKE er det værd.

Men det verdensomvæltende – evangeliet – er at Gud kommer KUN til dem, der ikke er det værd! Det er hele pointen i julen!

Det var derfor han kom som et barn. Det sårbare, plejekrævende, diende barn, der straks blev flygtning og som vi i morgendagens gudstjeneste skal høre, var årsag til andre børns død. Barnet med kærlighedens sværd i hånd.

Dagens Jesus-ord betyder, at det med Gud er så væsentligt for dig og dit liv, at alt andet skal komme i anden række.

Du har sådan set kun én opgave her i livet, og det er at svinge kærlighedens kampsværd.

Sving det, så det synger julesange. Sving det, så det går på kryds og tværs af alle dine og samfundets love og regler.

Sving lovløshedens sværd. Det vender altid alting på hovedet.

Fordi Gud vendte alting på hovedet, da han lod sig føde i fodertruget i stalden i Betlehem.

Dagens evangelium er et befrielsesbudskab. Det sprænger alle vore barrikader og afspærringer, bag hvilke vi har gravet os ned, for at beskytte os mod denne verdens kampe. Dagens evangelium gør dig til friheds-kæmper, dit sølle skrog,.

Det sprænger også vore nationale grænser bag hvilke vi har gemt vores samfund for at beskytte os selv mod verdens millioner af fattige og flygtende mennesker. Verden er vores fælles hjem. Og vi er fælles om hjemmets problemer.

Og når vi nu i dag har sunget de to store rose-sange, så lad mig sige det sådan: VI siger: Ingen roser uden torne! Kristentroen siger: Ingen torne uden roser! Der er jul til forskel.

FORTSAT GLÆDELIG JUL. Og fortsat god kamp.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s