Guds nåde er et hul i taget                                       19. søndag efter Trinitatis 2007

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!« Mark 2,1-12

Et hul i taget… og en lam, der får ben at gå på. Aldrig har vi set noget lignende….

Nå ja… det sidste ser man nu ret ofte, ovre på Bispebjerg hospital.

Mennesker BLIVER raske!

g de, der ikke bliver det, får en elektrisk kørestol.

Man kan ligefrem blive verdensmester i kørestolsrace. Det ka’ godt være, de dengang blev forbavsede, men VI, vi HAR set noget lignende. Der ville ikke engang kunne laves en TV-dokumentar om begivenheden. Og for resten. Det er vel sjældent Gud, vi tænker på og priser, hvis og når det sker. Derimod sætter vi stor pris på de dygtige læger og søde sygeplejersker, læger er altid dygtige, sygeplejersker altid søde…

Men hvorfor blande Gud ind i det, når vi ka’ selv?!

For øvrigt skulle Jesus også presses til at helbrede den lamme. En af pointerne i historien er vel, at det ikke meningen, at den lamme skulle blive rask. Ja, selvfølgelig var det tanken hos ham selv, og hos de, der bar og de der bare fulgte. De kom, fordi der gik et rygte om, at mirakel-mageren var i Kapernaum. Dér må vi hen. Underholdningsværdien ville være høj, vidste publikum.

Om ikke andet kunne man vel få lejlighed til at protestere direkte overfor chefen, hvis det nu VAR sandt som rygtet også fortalte, at tømrer-sønnen fra nabobyen Nazareth var Guds gesandt. Når man sådan ligger ned, både i direkte forstand og i overført betydning, så er der al mulig grund til at protestere og anmode om bedre vilkår.

Ønsket om at komme på benene er altså mere end forståeligt…. Derfor ligner det heller ikke noget, at Jesus begynder at snakke om religiøse begreber som synd og tilgivelse, når nu det bare handler om at kunne få lov at gå, lissom alle andre!

Men det var altså ikke meningen, at den lamme skulle være rask. Det sker kun, fordi Jesus i protest bruger ham som demonstration. ”Når nu de er SÅ enøjede, at de tror det er DET, det drejer sig om, SÅ skal de også få, skal de.” Sådan synes Jesus at tænke.

Jeg tror ikke den lamme havde noget imod at blive brugt som demonstration.

HANS lovsang fik ben at gå på. Og det var ham mere end nok!

Men det er altså det første, historien siger: Det er ikke meningen at vi skal være raske. Sådan som princip altså. Eller blive unge, når vi er gamle. Og rige og smukke, når det er lige præcist det vi ikke er! Det er ikke meningen at vi skal være noget andet, end det vi ER!

Det er ellers det, reklamerne med alle deres strittende bryster, og rynkecream lover os. Hils reklame- og marketings-folk af enhver art og sig, at de er med til at tage livet af livet. Livet er andet og mere end forbrug. Livet er det, det ER.

Hils Lotto-direktøren og quiz-masteren og sig, at livet ikke handler om at få den store gevinst. Livet er i sig selv den store gevinst.

Hils også alle livskvalitets-profeterne der siger, at det er din egen skyld, hvis du ikke er rask, de som påstår, at du bare skal ta’ dig sammen! For det er din egen skyld, hvis du er syg, siger de. Det er jo det, det betyder, når de påstår, at vi er vores egen lykkes smed, og at vi alle har krav på et godt liv og et godt helbred. Hvis det ser lidt mørkt ud…verden står i brand,  og du har det vist rigtig elendigt selv, så træk i lotteriet, så du ka’ la’ dig transportere ud af virkelighedens Bispebjerg til fantasiens Bahamas med evig sol og sommer.

DU fortjener drømmerejsen. Og går drømmen op i røg denne gang, så næste gang!

Nej, siger Jesus og dagens historie. Det eneste du har brug for, er dine synders nådige forladelse! Det er noget af en kold afvaskning. Det var det for den lamme. Det er det for os. VI ved knapt , hvad ordene betyder, den lamme kan med rette henvise til, at det var hans førlighed, det drejede sig om. Ikke religion…

At tale om syndernes forladelse til en syg og handicappet, det kunne jo lyde som om Jesus mener, at du og dine synder er årsag til din situation, i den lammes tilfælde oven i købet hans elendige situation. Men når Jesus i huset i Kapernaum som svar på den lammes henvendelse taler om syndernes forladelse, så er det fordi Jesus ved,

at syndernes forladelse er åbningen til livet. Syndernes forladelse er et hul i taget!

Og den forladelse er helt uafhængig af, om du går på krykker, eller det grå derudaf. Det handler om dit livs-syn. Din grundlæggende forståelse af livet. Det handler om tro. Hvad er tro?

I dag får vi at vide, at tro kan ses! “Da Jesus SÅ deres tro”… hedder det om de fire, der bar deres lamme ven.

Tro er at bære hinanden. Tro er altså ikke en privat sag. Til indvortes brug. Tro er ikke en teori. Tro er at VÆRE tro.

Tro er et fællesskab. Tro er at være og gøre i fællesskab. Tro er at være sammen. Tro er noget at være sammen om. Tro er at bære hinandens byrder. Det kan være tungt at holde sig selv ud og holde sig selv oppe. Det er endnu mere tungt at bære et andet menneske. Når nu den anden er lige ved at tabe sig selv.

Det er tungt at bære det menneske, der ikke kan selv. Især hvis man er sammen med det menneske hele tiden. Fordi man er ægtefælle, barn eller forældre. For så kan det ligefrem være, at man selv taber pusten. Så man hverken kan bære sig selv eller den anden.. Der er nok at se til. Men sammen skal og kan vi bære både os selv og hinanden. At tro er at bære hinanden.

At tro er at bære hinanden hen til Gud. Det er det, vi kalder bøn. Der er nogen der ikke bestiller andet end at bede. Det er deres arbejde at bede. Når nu vi andre ikke får det gjort…. glemmer det, eller har for travlt….  Så er der nogen der beder i stedet for dig. Og som beder for dig! For på den måde at bære dig frem for Gud. Tro er at bære hinanden hen til Gud. Sådan som David i dag er blevet båret til dåb.

Tro er at lade sig bære. Som spæd er det det eneste man kan. LADE sig bære. Det er derfor selv spædbørn kan tro. De kan ikke ANDET end lade sig bære. Det er derfor vi voksne undertiden har svært ved det, fordi vi vil selv. Fordi vi tror, at vi kan gå selv. Men den går ikke. Pludselig står vi dér og opdager, at vi er ved at falde. Er der en, der kan støtte mig? Bære mig?

Tro er at bryde det ned, som skiller os fra Gud. ”Men da de ikke kunne komme hen til Jesus på grund af de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var.” Sådan læste vi. Tro er at fjerne det, der adskiller os fra Gud. Tro er at lave hul i taget! Tro ER et hul i taget. Og troen er vejen til livets mening!

Livets mening er, at vi skal vende os mod Gud og vente os alt godt af Ham. Glæde over livet – er livets mening. Den skæbne, der blev din, den er dit liv og i troen kan du se også DIT livs mening i det liv, som blev din skæbne. I tro, altså når der er hul i taget, og du kan se højden og dybden og bredden i dit liv, se dit liv i sammenhæng, og ikke kun klemt inde bag symbolske sikre vægge, SÅ kan også DU synge med på lovsangen: Aldrig har jeg set noget

Alle lykke-religions-profeterne påstår, at det, der er dit liv, IKKE er meningen. At du skal gøre dig fortjent til det, for at det kan opleve noget andet. Ja, de siger ligefrem, at du HAR fortjent noget bedre!

Men Jesus Kristus, den levende Guds Søn, siger: HER er dit liv! DET er dit liv! Det er Guds gave til dig!

Din skæbne, altså dit livs ydre vilkår, er ikke DIN skyld. Det er overhovedet ikke din skyld! Det er det, der er pointen. Det er DET, der er syndernes forladelse. Ikke fordi det så i stedet er samfundets skyld. Eller din kones eller din mands skyld… for slet ikke at tale om dine forældre.

Syndernes forladelse er ikke udtryk for, at synden og skylden ikke eksisterer eller ikke betyder noget. Tværtimod!  At få tilgivet sine synder er, at tage synden og skylden alvorligt. I DEN forstand må du selv BÆRE din skyld. Og selv VÆRE din skyld.

På den måde ER det synd for dig, at dit livs skæbne er, som den er. Men det er ikke PÅ GRUND AF din synd, at du er blevet lam… livs-lam eller rigtig sådan ben-lam, eller hvad det nu kan være. Se at få slået hul i dit synde-tag, så du kan se med troens øjne, at synden ikke er problemet. Synden er løsningen. Evangeliet er, at du er løst fra dine synder. Det, som binder dig, så du ikke kan gå livet i møde, det ER løst.

Det ER fjernet. Dine lænker er sprængt!

Synden er nemlig ikke din. Du er ikke dens årsag. Derfor er du heller ikke selv årsag til din lammelse.

Men du lever dit liv under syndernes forladelse, så syndens virkninger har forladt dit liv. Du er tilgivet, for synden og skylden er givet til en anden. Og denne anden er ingen ringere end ham, som står midt iblandt os… ham fra nabo-byen. Han, som ser ud som en af os, men som samtidig er Guds udtrykte billede, og som derfor i sit liv har udtrykt Guds mening med dit liv. Det er HAM, din synd er givet til. Og Han kan bære det hele!

Væk med den forbandede karakter-bog, som vi udstyrer hinanden med, for at kunne føre regnskab over hinandens liv, fordi vi tror at vi skal fremvise karakterbogen for Skt. Peter og sørge for, at den indeholder en overvægt af plusser, for at vi skal kunne få adgang! Det er løgn. Der er gratis adgang!

Gratis betyder: ”Af nåde”. Gud lader nåde GÅ for ret! For nu at udtrykke det barskt: Han retter smed for bager… han henretter sin søn i stedet for dig! ALDRIG har vi set noget lignende!

De skriftkloge den dag havde ret: Der er kun een, der kan tilgive synder, og det er Gud. Og det er DET, Han gør! For det var og er Gud, der står midt iblandt os.

Han gør synden god. Han godtgør dig dit liv og gir det ben at gå på. Al din ihærdige stræben efter at blive synden kvit ved at være god, den kan du godt kvitte. Det handler IKKE om at samle sig tilstrækkelig god-nok-hed. Syndernes forladelse er at blive fri for at skulle være sin egen lykkes smed.

Dit liv er smedet af Gud. Brug det liv, du har fået af Ham, uanset om du er tilfreds med det eller hellere ville ha’ været ovre på den anden side af vejen, dér hvor du tror der er meget mere solskin.

Syndernes forladelse er at blive befriet for angsten for livet og frygten for meningsløshedens terror.

Syndernes forladelse er den glæde, der vover at le af påstanden om, at du kan gøre for det. Syndernes forladelse er det hul i taget, der gør, at du kan se op og se frem.

Syndernes forladelse giver dig mod på livet. Der ER hul i taget!

Derfor: Tag din båre og gå hjem. Og SÅ får du nok at gøre, med alt det, du som et frit og tilgivet menneske nødvendigvis MÅ gøre! Af glæde og i taknemmelighed!

God fornøjelse!         

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s