Gud går her på jorden                                             16. søndag efter Trinitatis 2007

Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen. Luk 7,11-17

Jeg ser det for mig. Ud af byporten på vej mod kirkegården kommer de bærende med en død….. under råben og skrigen, som man gør det i varme lande med varme følelser. En stor skare, fortæller Lukas….

Men en lisså stor skare kommer den modsatte vej, på vej ind i byen, En byport er snæver, man skal kunne kontrollere, hvem der går ud og ind… så de støder næsten sammen, de to optog….   

Det er et sammenstød, der vil noget! Det vil sige os noget…

Det er som to demonstrationstog, med hver sin parole. Det ene optog følger enkens døde søn. Det andet følger Guds levende Søn…    

Byporten i Nain bli’r skæringspunkt mellem liv og død. Livet skal gå videre, siger vi, mens vi skynder os at vende kisten ryggen.

Men Jesus stander op. Han går ikke forbi. Han ynkes, siger Lukas.

Jeg kan ikke li’ det ord. Det er i sig selv så ynkeligt… og ingen bryder sig om ynk.  Jeg har set i andre landes bibel-oversættelser… de vælger at sige: Jesus fik medlidenhed med hende… så lad os sige det i stedet… Jesus får medlidenhed med enken.

Det var der som sagt en del der havde. Medlidenhed. Det var ikke kun gråd og klage. Ikke bare grædekoner, men reel opbakning havde hun.

Hun levede i et solidarisk samfund. Men enken havde brug for mere end solidaritet. Velfærdsrettigheder var der ikke noget der hed dengang. At være enke og miste sin eneste søn var det samme som uophørlig fattigdom.

Hun kunne sådan set lisså godt lægge sig op i kisten hos sin søn! Hun havde ingen fremteid!

Hvad hjælper det så, at en tilfældig vandringsmand stopper op og viser medlidenhed? Det måtte hun tænke. Hun kunne jo ikke vide, hvem han var. Men vi, VI ved bedre. Vi ved, at det er selveste Guds Søn, der står dér i byporten. Det er ganske utroligt og fantastisk, at HAN standser op og har med-lidenhed med hende. Guds Søn lider sammen med mennesker…..

Guds søn???  Også dér ville jeg gerne kunne finde et andet ord, eller et andet billede. For vi tænker jo straks i biologi og slægtsforskning, når vi hører ordet søn… men når bibelen siger: Jesus fra Nazareth er Guds Søn, så hænger det sammen med det sprog, Jesus talte. Det hebraiske ord for søn, BEN, betyder egentlig, “en del af”… Er noget BEN af et eller andet, så ER det selve det, det er BEN af… Ordene Guds Søn betyder egentlig Gud selv.

Det er altså Gud selv, der er på vej ind i Nain. Borgerne i Nain er på vej til et møde, der burde ryste ikke blot dem, men den ganske verden. For GUD går altså her på jorden.

Og da Gud en bestemt dag var på vandring og kom til en bestemt by, fik Han medlidenhed med et bestemt menneske: Konen med kisten! Fantastisk!

Det er også temmelig chokerende! På flere måder. Dels altså det, at Gud så at sige blander sig i forholdene her på jorden. Det forekommer mig, at vi er begyndt at ta’ det som en selvfølge. Hvad det sandt for dyden ikke er. Himlens og jordens, mælkevejens og stjernernes opfinder og den, som holder det hele i gang. HAN kender enken fra Nain og hendes kiste!

Men dertil kommer problemet med alle de kister, der har været på jorden både før og siden… for slet ikke at tale om alle de kister der er I JORDEN. Jorden – jordkloden – er jo én stor kirkegård. I et par af jordens kister ligger vel for øvrigt de to fra Nain, såvel mor som søn. Han fik jo kun udsættelse, sønnen.

Nogle år efter skulle han igen gennem byporten med benene først. Og længe inden har han sikkert båret sin mor samme sted hen. Til hvad nytte var det så, det der skete i byporten den dag?

Når Jesus, altså Gud selv, når han så siger: Græd ikke, så kan HAN jo sagtens sige det… Han har jo på alle måder sit på det tørre. Og er desuden for længst taget tilbage til det ophøjet himmelske. Der er ikke længere nogen Gud der møder os på vej til kirkegården!

For os er der al mulig grund til at græde… og råbe og skrige…   Det siger psykologer og sorg-terapeuter også, at vi skal. Ud med sorgen.

For at du kan komme ud af den, og komme af med den. Det er farligt at undertrykke sine følelser, siger de.

Men når Jesus siger, at hun – og vi andre – ikke skal græde over vore døde, så er det ikke fordi han opfordrer os til at se bort fra dem… og i stedet se fjernsyn eller noget andet, der kan holde under os, når vi er ved at miste fod-fæstet i livet…

Jesus er under-holdnings-industriens modsætning. Han under-trykker ikke døden. Han møder fortsat døden i porten, han ser den i øjnene og identificerer sig med den. Han ta’r den på sig. Guds søn lægger sig så at sige i kisten, sammen med enkens søn. Og siger: Skal vi så stå op!

Og se så for øvrigt at få talt med din mor om alt det, du ikke nåede… og se også at få gjort alt det, sammen med din mor, som I ikke nåede. Det er tid til at leve!  Du har ikke tid til andet. Og du FÅR ikke tid til andet. Husk det, I som i dag bogstaveligt talt står med livet i jeres hænder, lev livet med jeres barn på fuld skrue. Der er ikke noget at være bange for.

Må jeg lige gentage, hvad vi sang før: Frit vi tør og uden gruen, Gud i vold,

bag hans skjold, trodse verdens truen!

Jamen, går det an? Går det an at tro på det?  Det eneste vi VED er jo, at der findes sorg og død. Sorg og død på så mange forskellige måder:

De to, som har levet livet sammen, og så er den ene pludselig væk… og det er lige slemt om det er en skilsmisse eller en kiste, der skal lægges låg på.

Eller dem, der havde lagt planer og håbet på en fremtid, men nu er der kun tomheden tilbage. Eller den, for hvem livet aldrig foldede sig ud, hvor intet kunne lykkes… den død midt i livet, som kan ramme den livs-uduelige…

DET ved jeg, DET ved vi. Også jeg, prædikanten, har mine tvivl om hvad det fra dengang i byporten betyder for mig og mit liv nu! Jeg stod jo ved den grav,

vi gravede i går, og den ligger netop ikke i Nain, men den ligger HER… ovre på kirkegården. Og dér, ude ved DEN grav, der sker der ingenting. Og vi går fra graven uden det mindste spor af opstandelse. Stor ståhej for ingenting!       

Nej, jeg kan ikke klare det, end sige for-klare det.

Men hvem kan forklare kærligheden? Eller blomsterne, fuglene, eller farverne i de træer, som netop nu på den ene side er ved at dø, på den anden side står mere farvestrålende og smukkere end nogensinde. Grundtvig ta’r jo fejl, når han siger, at skoven falmer…. Og septembers himmel, der er så blå… hvem kan forklare det? Eller musikken, der her i vores kirke ruller med efterklang og gotisk højde. Hvem kan forklare det?

Men det er ikke teknikken og kemien i de dele, det drejer sig om…

Vi vil bare ha’ lov til at ta’ imod det. Og ta’ det til os. Ikke fordi vi ikke vil vide af, at der ER en teknik og en forklaring bag det.

Men det vil ødelægge udsynet for os. Når nu vi ser det hele i et andet perspektiv.

Det er ligesom med varedeklarationen på plastikken omkring franskbrødet.

Det er eet perspektiv. Det andet perspektiv er det med kornet og marken og høsten og det hele.

Det ene perspektiv er det enestående, det, der skete ved byporten i Nain.

Det andet er det hverdagsagtige, det, der sker på Bispebjerg Kirkegård.

Men det betyder ikke, at det Jesus gjorde med sønnen fra Nain, og det han sagde til ham og hans mor, at det er UDEN betydning for os. Måske er det ligefrem sådan, at det faktisk er OS, han vil sige det til og gøre det ved.

Lev med hinanden, men se hinanden i dødens perspektiv, siger Jesus.

Det er HER, sammenstødet i porten til dit og mit liv sker. Et sammenstød, der er meget kraftigt, for vi får jo hele tiden – ikke mindst i medierne som en del af underholdningsindustrien – dér får vi at vide, at smerte og sygdom og død er misforståelser og undtagelser, som det ikke varer så længe før vi kloge mennesker har overvundet og begravet i jorden.

Smil og vær glad, tænk positivt, her er speed, sprut og sæbeopera….

Alt det, der lægger låg på din smerte og din sygdom og din død, og som sender dig af sted fra den ene byport til den anden.

Men du kan alligevel ikke komme igennem og komme af med dine kister. For du er gået galt i byen. Det nytter ikke noget at leve, som om døden ikke er.

Jesus lærer os at se livet i dødens perspektiv. Hvis ikke vi gør det, går det galt og vi går galt af hinanden.

Smerte, sygdom og død er livets vilkår. Døden og livet er ikke hinandens modsætninger. De er hinandens forudsætninger. Forud for døden går livet.

Men også omvendt, forud for livet er død. Døden er en afsked, men der venter en ankomst. DET er at se livet i dødens perspektiv. Vi lever ikke fra vugge til grav. Vi lever fra Håb til Håb.

Vend blot om, du som er på vej ud af byporten med dine afdøde, for at grave dem ned. Og ræd ikke. Vær ikke bekymrede for jeres liv… eller for jeres død. “Han i sin død trådte døden på nakke, hvem der med Nåden vil tage til takke, rejser han op fra de døde.” Sådan skal vi synge det om lidt.

Og Jesus gav ham til hans mor. Jesus gi’r os til hinanden. Han lærer os at se hinanden i det rette perspektiv. Han standser os på vej ud, og holder os fast inden for murene. I hverdagen, i livet, i virkeligheden. Det er dér, han møder os.

“Danser for Herren, lovsynger hans navn.. Herlig – Vor Frelser, med bod for savn!”

1 Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s