3wsx Det er givet. derfor skal det gives videre.                5. søndag efter Trinitatis 2011                

Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængte sig om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. Luk 5,1-11

Jeg bryder mig ikke om det. Indvendingerne mod dagens tekst står i kø i mit hoved. Ikke på grund af selve historien. Jeg er ikke på nogen måde ude på at betvivle det som skete. Den bibelske virkelighed er virkelig. Selv om det er længe siden. 1

Det er ikke selve historien, der er mit problem. Det, der er mit problem, det er, at vi skal læse den her i dag…. Det at vi læser den ved en kristen gudstjeneste som et evangelium, d.v.s. en fortælling, som skal være til glæde, til inspiration og en hjælp til en bedre forståelse af kristentroens indhold. Jeg har svært ved at høre det. Som sagt står mine indvendinger i kø.

Lad os straks nævne nogle af dem: Hvilken glæde, inspiration og forståelse for livet og troen ligger der i sådan et for os uvedkommende demonstrations-mirakel? Og hvad er det for et menneskesyn der ligger bag det med at FANGE mennesker?!  Jeg KAN altså ikke li’ det der med massefangst.

Vi har jo i vores generation oplevet masse-menneske-fiskeri af værste slags. Med millioner af menneskers liv som pris fik vi bugt med masse-ismerne nazisme og kommunisme. Nu siger de, at det er islamisme, der truer os. Værst synes jeg, er massemedierne og deres globale hærgen. De bestemmer vores dagligdag og ikke mindst vores holdninger.

Lige nu sidder en masse mennesker og ser på TV, hvem der kan køre hurtigst på cykel i Paris. Og i den væsentligst alvorligere del af massemediernes hærgen har vi i de sidste dage i forbindelse med den tragiske situation i Norge oplevet, hvordan medierne i deres jagt efter at være først med nyheder på værste vis har bidraget til vore fordomme. Medierne fodrer masserne med fjendebilleder i stedet for forståelse.

Og i den bibelske fortællings sammenhæng må jeg spørge: Hvad er det dog for løsagtige og let påvirkelige mennesker, der forlader kone, børn, venner, arbejde, ALT, for at slå følge med en omvandrende prædikant, bare fordi han kunne manipulere lidt med det vi kalder virkeligheden?!

Nu ved jeg godt, at begivenheden finder sted i begyndelsen af Jesu virksomhed.

Og godt nok læste vi en sætning om, at Jesus inden det med fiskeriet sad i Simons båd og underviste skarerne. Men vi er jo langt foran i viden om indholdet af den belæring. Tilhørerne den dag var end ikke nået til søndagsskole-niveau i deres viden om den fremmedes budskab. De var milelangt fra vores viden og bevidsthed om det, som blev til den kristne tro. Vi ved, hvad der fulgte for de personer, som optræder her i historien. Vi kender deres skæbne og den betydning deres videre virke fik for verden. Folkene den dag havde ikke andet at gå efter, end en tvivlsom magtdemonstration og en forførende taler.

Altså: Vi hører de bibelske beretninger med så megen bagage og så mange filtre, at vi står i alvorlig fare for ikke at kunne høre og se det, som skete, lige da det skete. Godt nok taler vi i vor tid om aura og udstråling, men husk alligevel altid på, at der var altså ingen glorie om hovedet på tømrer-sønnen fra Nazareth.

Ka’ noget godt komme fra Nazareth, er der lgefrem en af dem der senere spør’.

VI har en slags facitliste. Det havde de ikke den dag ved Genesareth sø.

Med dagens historie ER vi på alle måder langt ude på landet. De go’e fiskere i den nordlige provins Gallilæa, dér hvor kragerne for længst har vendt rundt for at holde sig til de dannedes egne, Jerusalem og nærmeste omegn f.eks.,    sådanne jævne folk holder ikke Information for slet ikke at tale om Kristeligt Dagblad. Eller har Kierkegaards samlede værker stående på hylden.

Måske kan jeg derfor alligevel godt forstå, at der i situationen dengang var behov for et mirakel som det her. Et mirakel, som dog var en begivenhed som viste, at der var noget ganske usædvanligt på færde.

Nu ser vi bort fra, at der sagtens kan være det, vi ville kalde en naturlig forklaring på de fulde net. Der var jo gået nogen tid siden Simon om natten forgæves havde kastet nettene ud, og forholdene skifter hurtigt i det ret lukkede farvand, som Genezareth sø er. De erfarne fiskere kunne da sagtens have luret den. Men det gi’r ikke mening at jagte en såkaldt naturlig forklaring.

Hele historien den dag havde ikke andet formål end at den skulle over-bevise Simon og hans folk om, at de havde mødt den Messias, som de og alle ventede på skulle komme som deres befrier, både politisk og religiøst, og at de derfor skal følge ham på vejen mod Jerusalem og revolutionen. Fiske-miraklet er midlet.

Men for os og vores tro må vi igen engang minde hinanden om, hvor væsentlig rækkefølgen er, når det for os drejer sig om undere og mirakler. Det er IKKE miraklet, der fører til tro. Men det er troen, der ser miraklet!

Det er vel derfor jeg fortsat ikke kan komme overens med de dér fulde net. Godt for Simon og hans folk. javel, Men mig siger de ingenting. DET mirakel hjælper ikke MIG til tro. Bortset altså fra, at jeg forstår, at det satte en bevægelse i gang som på alle måder sprænger alle former for net!

Vi skal lige have nævnt, at Jesu pædagogik er genial. Alle hans historier, alle hans sammenligninger, alle hans billeder, henter han fra den hverdag, hans tilhørere er midt i. I de bibelske begivenheder og i Jesu historier vrimler det med får og hyrder og rovdyr og konger og daglejere og herremænd og korn og ukrudt og jeg ved ikke hvad. Ja, og så altså dagens friske fisk. Den slags var jo overalt. Jesus henter sine billeder fra tilhørernes hverdag.

Men det betyder så til gengæld, at Jesu billedbog er så meget mere vanskelig for os at læse. Og forstå.

Vi der IKKE lever blandt får og fisk. Vi, hvis hyrder er folkevalgte. Vi der er funktionærer og fagforeningsbeskyttede lønarbejdere og pensionister.  Vi, der i det hele taget vil – og KAN – selv.

Ikke alene skal det bibelske budskab over-sættes fra det skrevne sprog til det til enhver tid og ethvert sted talte sprog. Budskabet skal også om-sættes.

Det skal sættes om til enhver tids hverdag. Hver dag. Budskabet skal leves. Det skal føres ud i livet. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Fra holdning til handling.

Troens handlinger sker både i dit personlige liv og i vores fælles liv. Troens handlinger er ikke en privat sag, de skal rettes mod de andre. Derfor skal troen også leves i det offentlige rum. Blandt masserne. Det som vi også kalder fællesskab. Måske er den konstatering korrektivet til min angst for masserne. Og yderst nødvendig i vor tid, hvor vi på ukristelig vis er selvoptagede og egoistiske, da at skulle huske, at vi lever for og med de andre. Og at vi ikke kan leve uden den støtte og den opmuntring, som selv et så skrøbeligt fællesskab som den kristne kirke kan give os.

NÅR vi skal kaste nettene ud i menneske-havet, altså leve i fællesskabet og i det vi kalder samfundet, så skal vi ifølge Jesus gøre det uden bagtanke. Her gælder ikke tidens politiske korrekthed om ”Noget for noget” eller” Hvad får jeg ud af det?” Jesus sagde engang: ”I har fået det gratis, så giv det gratis!”

Sådan er det med alt værdifuldt. Livet har vi fået, derfor skal det bruges til at dele ud. Kærligheden har vi modtaget, vi skal give den videre. Venskab, tillid, glæde. Alt sammen gratis! Et ord vi har fra latin, gratis, af nåde, betyder det. Af Guds nåde. Fra troen lærer vi at leve livet gratis. I fællesskab.   

Jeg forbavses dybt ved konstateringen af, hvordan de jævne folk, som den dag lod sig indfange af denne ukendte religions-lærer fra Nazareth – en blandt mange, der bød sig til på den tid – hvordan de, der lod sig fange, i løbet af de næste snes år gik fra holdning til handling og var i stand til at ændre verdens gang. Og minsandten om ikke nogen af dem står her rundt om os, ganske vist i død marmor, men dog som udtryk for, at de er en del af os!

Uden dem sad vi ikke her. Uden dem var vor tro en anden, hvis vi da overhovedet ville ha’ været tro mod noget som helst. Der må være sket noget ganske særligt for de fiskere den dag ved Genesareth sø!

Der stod pludselig en ukendt mand og sagde, at de skulle gøre det, som de ud fra deres viden og faglighed VIDSTE ikke var muligt. Det ville ikke nytte noget, vidste de. Forud var der gået en nat, hvor alt havde været forgæves.

Simon – den indsigtsfulde – vidste, at det som den fremmede sagde, var ud over al fornuft. Det gav ingen mening.

Men så indtræder det mærkelige øjeblik – troens øjeblik – hvor Simon handler stik mod al sin erfaring, stik mod sit arbejdslivs mismod, stik mod alt det, der hidtil havde vist sig at være forgæves.

I de åbenlyst meningsløse ord om at forsøge igen, dér hører han et ord, der giver mening til hele hans liv.

Jeg er lige ved at påstå, at selv om nettene ikke var blevet fulde, så ville det forunderlige alligevel være sket. Det er ikke de fulde net, der er underet. Underet er, at firskerne gør det umulige, for et menneske kan leve, selv med tomme net! Simon gav ikke op, da han havde givet op. Han troede. Det gik an at fortsætte, at begynde forfra, det gik an at leve trods alt.

Vi er ligesom Simon mennesker, der har erfaring og indsigt. Vi ved, hvad der er muligt og sandsynligt. Vi ved det måske endda i højere grad end nogen før os i menneskehedens historie.

Men pludselig siger Ordet til os: I skal tro imod det mulige og det sandsynlige. Livet er større end det, I kan. Og det, der er større, skal I opleve.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende?! Nej, det ved vi ikke blev tilfældet,

i modsætning til hvad de vidste den dag.

Simon indså, at han hverken skulle eller kunne hvile i sin egen indsigt, sin egen erfaring og sin egen viden om livet. Men i stedet for at blive glad udbrød han: ”Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand!”

Men Jesus sagde til Simon Peter: Nu skal du ikke længere være fisker. Nu skal du forkynde det ord, som giver livsmod til dem, der føler at deres net er tomme.

Simons syndsbekendelse blev hans præsteløfte.

Til dem, hvis erfaring siger: Alt er forgæves, til ham skal du sige: lev alligevel! Til hende skal du sige: Ta’ ud på dybet! Du skal have tro og du skal være tro.

Over for Gud har vi altid uret. Når vi siger håbløst, siger han: Nu haster det med at håbe. Når vi siger mørke siger han: Bliv lys! Når vi siger: Her slår vi ikke til, siger han: Jeg har antaget dig til mit barn! Når vi synder, siger han: Benådet!

Dagens fortælling, der således alligevel bliver til et evangelium, handler om,     

at Gud er større end vores tomhedsfølelse og selvforkastelse, så når vi i fortvivlelse siger: Gå bort fra mig… så hører Gud os ikke, men bli’r netop i stedet for hos os.

Det helt utrolige var, at det var Gud selv, der gik dér ved søens bred. Det lisså utrolige er, at han også kommer forbi os her på sommerstenbroen i Nørregade. Du er ikke alene. Gud er med dig. Og ved siden af dig er alle de andre. Herren han har besøgt sit folk…. Lever nu op, I kristne små, NU er her godt at være!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s