Den ubegrænsede tilgivelse                                 22. søndag efter  Trinitatis 2010

Da kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« Matt 18,21-35

Det her kræver en forklaring, ikke en bort-forklaring, men en for-forklaring. Der er noget, som de, der hørte historien første gang på forhånd vidste, og som for dem gjorde, at historien var direkte forståelig og meget overraskende –  men som vi – fordi vi på så mange måder er kommet på afstand af den tid    vi skal ha’ det ind med skeer, historiens og bag-klogskabens skeer.

Og så har mange af os desuden hørt den historie så mange gange, at gentagelsen har slidt spidserne af pointen. Det er i det hele taget sjældent vi lader os overraske, når vi hører bibelske historier!

”Nå, det er den i dag”…  tænker man og så er man ellers tilbage i sine egne tanker, eller hvor det nu er man i det indre befinder sig, når man i det ydre sidder på kirkens i enhver henseende umage bænke.

Dagens nødvendige for-tids-kundskab er noget med tal. ”Hvor mange gange skal jeg tilgive”… spø’r Peter. Op til syv gange? Og Jesus svarer…” nej, op til syvoghalvfjerds”. Nå, men så gælder  det om at holde regnskab….!
Nej, det er selvfølgelig ikke det, Jesus mener, og DET forstod tilhørerne dengang umiddelbart. De var helt klare over, at det Jesus siger er, at vi skal tilgive uden grænser. Det var tydeligere i den gamle oversættelse, hvor det hed 70 gange 7 gange, altså numerisk 490 gange. Men det er IKKE tallenes matematiske værdi, det handler om, det er det tallene BETYDER. Peters syv gange syv er i sig selv et generøst tilbud, men Jesus radikaliserer det hele. ”Du skal overhovedet ikke holde regnskab med dine tilgivelser, for du skal ikke ANDET end tilgive!” siger han. Og det er så DET, hele historien handler om. Det er altså ikke en eksempel-fortælling som kan indgå i lederuddannelsen på arbejdsmarkedet. Det er, sådan som Jesu samtid hørte og oplevede historien, en fortælling, som kunne den være hentet fra 1000 og 1 nats eventyr.

Det er et eventyr med overdrevent og absurd indhold. Det er igen noget med tallene og værdierne.

1 talent svarede dengang til 6.000 daglønninger. 10.000 talenter som tjeneren skylder sin herre,

er altså lig med 60 mill. daglønninger. Pointen er, at det beløb er astronomisk stort. Så stort er det, at han ikke har nogen jordisk chance for at betale det tilbage.

DET skal så ses i forhold til den denar, som en anden skylder den første tjener. 100 denarer er hans gæld, fortæller historien. Det er ca 60 kr. Eller en millionte-del af det første beløb. Således bliver pointen lysende klar: De to beløb kan slet ikke sammenlignes! Læg lommeregneren til side. Det her handler ikke om, hvad tallene er, men hvad de betyder!

Lyt i stedet til et helt utroligt eventyr om en konge, der opfører sig sådan, så man ikke skulle tro han var rigtig klog. Vi taler jo ikke om en vesterlandsk konge, der skal stå til regnskab overfor Folketinget for brugen af sin apanage, men om en østerlandsk enehersker og despot, med hånds- og halsret over sine undersåtter, i bogstavelig forstand. En af hans livegne har – formodentlig ved svindel og bedragi – frastjålet sin herre hans kongelige rigdomme. Og det er sådan en kongen får medlidenhed med!!!  Det er i sig selv helt vanvittigt. En konge af den slags har selvfølgelig ikke nogen som helst følelser over for sine undersåtter. De er hans ejendom lissom hans jord, kvæg og paladser.

Men ikke bare har denne her konge følelser, han har MED-følelse og tilgiver sin bedrageriske undersåt hele hans bedrageri og lader ham – som det vist fremgår indirekte – både beholde position og tyvekoster. Den slags kan kun ske i et eventyr… og så altså i det kristne evangelium!

Når vi så skal prøve at flytte os fra eventyrets til religionens verden, så skal vi ikke tænke moralsk-etisk, men det vi kalder eksistentielt. Altså se på det grundlæggende ved vores livs vilkår.

Historien handler om himmeriget….om forholdet mellem Gud, dig og din næste. Det er ikke et indlæg i debatten om, hvordan det ideelle samfund skal indrettes. Det er heller ikke en vejledning i, hvordan du i livets store reality-spil – lissom dem på TV – skal øve dig i at stemme de andre ud af legen, så du selv kan overleve og score den store gevinst.

Mattæus’ måde at fortælle historien på kunne ellers let forlede os til at tro, at det hele handler om at opføre sig ordentligt, for ellers kommer far efter dig med den store hammer. Og den HIMMELSKE far er ikke bare ked af det, han ER vred og slår hårdt. De bødler han overlader tjeneren til ved nemlig godt, hvordan man gør et regnskab op… de er oplært i den berømte noget for noget – ideologi, hvor øje for øje betyder din egen brækkede hals bare for den første million… kone og børn må lægge nakke til de næste millioner. Og fætrene og onklerne og tanterne, ned med nakken! Og SKULLE det utænkelige ske, at de halsbrækkende i et eller andet kommende slægstsled skulle blive overvundet af de halsbrækkedes og halshuggedes efterkommere,  så er det hævnens time. Så er det bødlens slægt, der må bøje nakken.

Det er sådan det foregår lige nu det sted, hvor Jesus og hans folk gik dengang. Konflikten i Mellemøsten styres af mennesker, der tænker med noget-for-noget-lommeregnere. Og de kan ikke engang tælle til 7. Josefs efterkommere har nemlig glemt historierne om de tilgivende forfædre.

VI hørte en af dem allerførst i dag.

Eller også har de glemt, hvorfor de skal tilgive og selv har tilgivelse behov. For jeg har da ikke gjort noget forkert, vel!? Og så er vi på egen boldgade, den kender vi. JEG har da ikke behov for tilgivelse? Hvad har jeg gjort forkert, andet end lidt snyderi, tyveri og lyveri hist og her… og det er vel ikke noget at sætte himmel og jord i bevægelse for?  Nej, det er sådan set rigtigt nok.

Men endnu engang er det ikke antallet, men anslaget, ikke arten, men starten, det drejer sig om.

Hvis du først begynder at regne efter, så kommer du meget nemt til at regne den ud. Og så ender du med at leve livet i en lommeregner. Og det er for tyndt!  Tilgivelse i kristen forstand er ikke kvantitativ, den er kvalitativ.

Og så er vi klar til dagens grundlæggende, altså eksistentielle, spørgsmål. Det lyder sådan:

Hvorfor kunne han, der fik millionerne eftergivet, ikke eftergi’ sin medtjener den latterlig lille sum? Det er umiddelbart ganske uforståeligt. Men der må jo ha’ været noget psykologisk i ham, der blokerer. Måske ligger det dér ”noget-for-noget” så dybt i ham, at han ikke kunne andet.

Storsvindleren KAN ikke forestille sig, at man kan eftergive, at man kan tilgive. ”Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen,” siger han til kongen. Men begge to ved de udmærket, at det er fuldstændig umuligt at tilbagebetale den gæld. Husk: 60 mill. daglønninger var den på. Og  selv da kongen bryder pengenes og dermed skyldens djævelske cirkel, så kan storsvindleren ikke følge med.

Han VIL ikke ha’ gælden eftergivet, for så vil hans verden bryde sammen. Han vil hellere være skyldig! Han vil hellere være en go’ betaler i gevaldig restance end en eftergivet skyldner.

Hellere vil han være skyldfri i sit fængsel end skyldig i det fri. Den skyld man vil være fri for, den bli’r man nemlig bundet af! Den bli’r til et fængsel. Men den skyld, man får tilgivet og derfor bli’r fritaget for, den bli’r man fri for. Og fri af!   

I Guds rige er det ikke i sig selv strafbart, at gøre noget forkert. Det – at gøre noget forkert – det gør vi alle på alle planer hele tiden. Det var det, som vor kirkes far, Morten Luther, for snart 500 år siden var klar over, når han sagde, at et kristenmenneske er på en gang både en tilgivet synder og en praktiserende storsvindler.

Det er først, når man vil løbe fra sin skyld og dermed løbe fra ansvaret, at fars hammer falder. Det er først når man, i stedet for at LADE sig frikøbe, SELV vil købe sig fri med egen mønt af go’-nok-hed, det er først DA, at livet bli’r dyrekøbt. Det bli’r så dyrt at købe, at du aldrig selv kan arbejde dig til den købesum..

I Guds Rige findes intet noget-for-noget- princip. Dér gælder nåde for nåde. Alt er gratis. Og det  er gratis at fejle… gratis betyder: af nåde. SELV OM Gud er mindst lisså langt fra lighed med dig som kongen i dagens eventyr er l på niveau med sin skyldige tjener, så har din konge og din Gud  med-lidenhed med dig, han er dig nådig… Hans projekt ”gigantisk gældssanering” er sat i værk og er ganske gratis for dig!

Men vil du KØBE dig skyldfri ved at forsøge at ARBEJDE gælden af ved at opføre dig sådan, at både du selv og Gud regner dig for go’ nok, SÅ bli’r det dyrt, for omregnet til Himmerigets valuta er din gæld astronomisk høj og skal den betales tilbage i samme mønt, så skal du kunne nå højere end til stjernerne… og det kan du ikke! Selv ikke herinde, hvor de ellers er ganske nære, stjernerne! Du bli’r nødt til at nøjes med Guds eftergivelse. Guds tilgivelse! Det er gratis at stå i gæld til livet, for Gud har selv betalt, hvad det koster!  Du hverken kan eller skal yde din Gud profit… DU kan til gengæld profitere ganske gratis på Hans kærlighed.

Men –for så kommer det store MEN – HANS nåde skal føre til DIN nåde! Guds nåde giver dig fremadvirkende nåde-gaver. Og hvis ikke du lader DEM virke, så ophæves den dig viste nåde med tilbagevirkende kraft! Fuldstændig lissom tjeneren i dagens historie oplever det.

Det er evangeliets vanvittige påstand, at Gud har gjort den kontante og konstante tilgivelse til tilværelsens grund. Ikke fordi du fortjener det. Livet og kærligheden kan du nemlig aldrig gøre dig fortjent til. Det at være menneske står under tilgivelsens fortegn. Alt hvad du herefter gør, skal du gøre som fri-givet og til-givet synder.

Ved vi det? Ved præsident Bush det? Ved Fogh Rasmussen det, de synes begge at være noget-for- noget folk? Hvad med dig og mig? Ved vi, at tilgivelse er vores livs grundlag?

Hvis svaret er ja, så er spørgsmålet: Hvorfor griber vi så VORES skyldnere i struben og kaster dem i alle former for fængsel? Hvorfor smider vi BÅDE bomber og nødhjælp? Hvorfor undertrykker vi, i stedet for at bygge op og skabe tillid? Hvorfor lukker vi os inde i forhold til dem, der er udenfor, i stedet for at lukke op for dem, der banker på? Hvorfor lever vi på en måde, der forbruger i stedet for at forbedre?

Når nu jeg selv er blevet taget til nåde, og ved, at jeg har fået min gæld eftergivet, hvorfor kan jeg så ikke give efter for kærlighedens grundlov om videre-givelse af til-givelsen? Hvordan tør vi om lidt bede Favervor-bønnen: Forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere?

Jeg kender ikke svarene! Jeg ved, at jeg må bruge resten af mit liv på at finde ud af det.

Lige nu vil jeg nøjes med at konstatere, at sådan er vores natur, vores sande natur. Du ER både/og…. både skyldig og fri…. Sådan er livet! Må Gud hjælpe os til at kunne leve dette dobbeltliv!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s