Den gamle historie om rig og fattig                            1. søndag efter Trinitatis 2001

Jesus sagde: »Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.« Luk 16,19-31

Jamen, det var jo det han gjorde, tømreren fra Nazareth. HAN stod op fra de døde….. Ham, der fortæller historien, gjorde det, han påstår ikke hjælper! Og derved ødelægger han historien.

Men vi andre og Abraham, …Paradisets dørvogter ….vi ville kalde ham  Sankt Peter, VI ved, hvordan det hænger sammen,  VI holder os til reglerne. Vi ved, hvad der skal til for at komme indenfor. Man skal bare opføre sig ordentligt og gøre, hvad der bliver sagt! Det er hele din egen skyld. Det er op til dig selv, hvordan det skal ende!

Men ham, der fortæller den gamle historie, han ødelægger altså den pointe.  Og så bliver det til det, vi normalt kalder et evangelium… en besked, der skaber glæde og håb. Ikke bare stod han op fra de døde. Hans projekt bestod i det hele taget i at gøre det uventede og at bryde reglerne. I stedet for regler og love og paragraffer og kalkyler sætter Jesus kærlighedens gerninger.

Det hele blev sat i gang, da han overskred alle universets kløfter.  Først ophævede han kløften mellem himmel og jord, mellem Gud og menneske. Da barneskriget lød i Bethlehem, fordi Gud var blevet det mest sårbare af alle væsener, nemlig et lille menneske-barn, DA gik historien i stykker. Da han, som var rig ud over al forstand, fordi han var Gud, da han gjorde sig så fattig som kun et menneskebarn kan være det, DA brød den gamle verdensorden sammen og himmel og jord har siden da stået i eet. Siden da har verden været af lave. Siden da har Gud gået her på jorden. Siden da har jorden været himmelsk. For hvor Gud er, der er der himmelsk at være, uanset hvordan der ellers ser ud omkring dig og inden i dig.

Vejen til Helvede er brolagt med beregninger, beviser og besværgelser. Hvis jeg nu gør sådan og sådan, så har vi en aftale om, at du, Gud, til gengæld lader mig komme indenfor, ikke? Men sådan leger vi ikke længere.

Selv den kløft, som synes at være menneskets sidste og uafvendelige vilkår, kløften mellem liv og død, også den har den frivilligt fattige Gud ophævet. En kvæld BLEV der banket på Helvedes port… og den rystelse er verden aldrig kommet sig af… Det er helt utroligt, at Guds Søn skulle dø som et menneske, ovenikøbet et såret menneske, et menneske uden for det gode selskab, et menneske som kun forbrydere ville have med at gøre. Det er en umulig tanke at Gud har været i Helvede. Ligesom det i dagens historie om Lazarus er en umulig tanke, at nogen skulle vende tilbage fra de dødes rige. Men det var altså det, der skete. For det var Gud selv der døde, dér udenfor muren oppe på Galgebakken. Og det var Gud selv, der gjorde turen tilbage fra døden, for at ikke bare de fem brødre, men vi alle kan slippe for Helvedes pine.

Mere om det om lidt, men først mere om selve historien. Det er en gammel historie. Kendt og fortalt til alle tider og på alle steder. Nu går vi så et øjeblik ind på historiens egne vilkår, og gen-hører den klassiske udgave, sådan som Jesus og hans samtid kendte den. Sådan her kan indholdet gengives:

Er du fattig, behøver du ikke at være nervøs, hvad det evige liv angår: Dit fattige liv her på jorden varer ikke så længe, derefter ta’r du direkte ind på Rådhuspladsen, som det hedder i Matador. Fattigdom, undertrykkelse og ringe livsvilkår her på jorden udlignes af den evige herlighed i Abrahams skød på Rådhuspladsen. Du får din løn i Himlen!

For den rige derimod er vejen lidt mere kompliceret. Men da det er en luksus-runde du skal igennem her på jorden, inden du når frem til afslutningen, så gør det ikke så meget. Den fattige er til for den riges skyld. Den fattige er midlet for den rige til at komme i himlen. Gi’ lidt hist og lidt her af din overflod, mens du endnu kan. Og træk det gerne fra i skat. Så er den adgangs-billet i orden. Og når I så sidder dér på hver sit Abrahams-knæ, men nu på lige vilkår og uden den dér generende misundelse jer imellem, så kan I mindes gamle dage, og konstatere, at I gjorde som I skulle.

I fulgte reglerne, i spillede spillet hver efter jeres rollehefte.  Det hele er sådan en slags omvendt Robin Hood. Og livet er een stor Sherwood-skov.
Det var de spille-regler, den rige mand i historien IKKE havde forstået. Eller i hvert fald ikke fulgte. Og derfor gik det ham ad Helvede til. Ganske fortjent, selvfølgelig. Den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde! Og han er selv ude om det…..

På en måde er det næsten en nødvendig historie. For hvordan skulle man ellers kunne leve med verdens uretfærdighed, hvis ikke man får at vide, at i sidste ende udlignes det hele.  Den fattige viser sig altså i det lange løb at ha’ trukket det længste strå…. Så lad hellere tingenes tilstand være som de er. Vi kan jo og skal jo alligevel ingenting ændre. Vi rige, vi ved, hvad vi har. Udskriften fra banken viser det sort på hvidt. Og flaskerne i vinkælderen….. det ved man da hvad er.

Så alle er vi ivrige efter at fortælle den her slags historier. De er til alles fordel: De er dejligt samfundsbevarende og kun en lille smule undertrykkende. Der er os oppe, og der er dem nede. Upstairs and downstairs  Og når vi bruger religionen og dens billeder til at fortælle historien med, så er der så meget mere slagkraft i den.  Det er skønt at have Gud på sin side, on the sunny side of the street…….

Jo, det er en meget udbredt historie. De vesterlandske samfund har indrettet sig efter den. Forholdet fattig og rig er en gensidig afhængighed. Også i vor tid er den fattige midlet for den rige. Den herskende ideologi hos os, den kaldes markedsøkonomi, den påstår ligefrem, at de fattige bliver endnu fattigere, hvis ikke de så at sige blir holdt oppe gennem de investeringer, som vi rige, på grund af vores rigdom, er i stand til at gøre. Det er meget snedigt tilrettelagt. Få har ikke bare for meget, men får mere og mere, for at mange flere ikke skal ha’ for lidt, men bare sådan lige til øllet, i bogstavelig forstand.

Men sandheden er, at man kun kan blive rig på den andens bekostning. Hver gang der er én vinder i lotteriet, er der 1 million tabere. Min søn, vil du i verden frem, så skrab! Jo, det ER en gammel historie, den der med fattig og rig!

Vor tids udgave af historien om, hvordan man sikrer sig, den lyder måske nok lidt anderledes end det med Lazarus og Abraham, men er i grunden den samme. I den moderne udgave hedder det: Du er din egen lykkes smed. Du høster, som du sår. Og du er selv årsag til dit livs vilkår.

Sådan taler reinkarnationens profeter. Livet er en øvelse, siger de, en slags eksamen, hvor du skal gøre dig fortjent til at nå målet på den anden side. Det er en svær opgave, så det kan godt kræve temmelig mange forsøg, før du består. Men du skal nok få alle de forsøg du har brug for. Til gengæld står det fast, at vi selv er årsag til egen sygdom og elendighed. Men det kan du gøre noget ved, siger de.

Tænk positivt….  så smiler verden til dig. Løb for livet… inden det løber fra dig. Det er alt sammen op til dig selv. Og har du penge, så kan du bli’e opereret. Men har du ingen, så må du stille dig bag i køen. Sådan er det bare.  Jo, det er en gammel historie….

Men det med rig og fattig er mere end noget med kroner og ører. Ganske vist kalder Jesus pengene for en afgud, for Mammon, og det er fordi vi bruger pengene for at udtrykke vores livssyn.  Pengene er udtryk for vores livssyn. Og pengene ER Djævelen og alle hans gerninger og alt det væsen vi gør af dem.   Men det grundlæggende er, at fattig-rig er udtryk for to forskellige livsvilkår, og derfor to forskellige livsopfattelser.

Rig er den, der kan selv. Den, der ikke er afhængig af andre. Og derfor har sig selv og sin egen selv-realisation som livsmål. Og den der har, hende skal mere gives. Til gengæld skal du så også stå til regnskab for det. Du kender vilkårene… ellers kan du bare spørge hos Moses og profeterne.   

Fattig er derimod den, der ingen muligheder har i sig selv. Som er nødt til at leve af det, han får,

og derfor lever af overførselsindkomster. Både i  direkte og i overført betydning. Han har og kan intet af sig selv. Han er afhængig af andre. Og derfor sårbar.

Og SÅ kan dagens evangelium for alvor komme til orde…. nu kan vi høre meddelelsen, der ødelægger den gamle historie, og  derved bliver grund til evig glæde. Vi henter ordene fra en anden af bibelens Jesus-historier. Jesus siger:  Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres!  Jeg gentager lige: Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres!

Ikke et ord om de rige. I hvert fald ikke noget evangelium, ikke noget glædeligt ord. Ordene til de rige lyder: Det er vanskelige for en rig at komme ind i Guds rige, end det er for en kamel at gå gennem et nåleøje. Der er ingen tvivl. Gud har valgt side. Guds rige er ikke for de rige, for dem der kan selv.

For Guds rige kan man ikke gøre sig fortjent til. Eller præstere sig til. For slet ikke at sige: købe sig til. Guds rige er en gave. Og den riges problem er, at han har så svært ved at tage imod! Men Guds rige gives KUN kvit og frit og af kærlighed.

Det hele begynder med Guds urimelige, uretfærdige og uberegnelige kærlighed. Alle begreber om rimelighed og retfærdighed ophæves af sådan en kærlighed. Det forholder sig nemlig sådan, at kærlighed ikke er en følelse, men et forhold. Kærlighed er en måde at forholde sig til hinanden på. Og Guds kærlighed til mennesket er forbilledet. Den kærlighed gik altid i møde. Den kærlighed var altid i bevægelse. Kærlighed bevæger alt. Og Guds kærlighed kan flytte rundt på alt mellem himmel og jord.

Men en fattig kan kun blive rig gennem kærlighed. I kærlighedens rige kan skyld, og straf, fortjeneste og retfærdighed ikke bruges til noget som helst. Det du er, er ikke det du kan præstere eller ikke præstere. Begge dele fører ad Helvede til.

Hverken vejen til Himlen eller til Helvede er din sag. Du skal blot sørge for, at kærligheden kan komme til. Men det er så samtidig det, der er problemet for os rige: Vi fylder jo så meget med alt det vi slæwer rundt med og alt det, vi tror, vi er i os selv. Vi fylder så meget, så selv Gud ikke kan komme til. I DEN forstand er vi selv ude om det!

Men den, hvis liv er fyldt af tomhed, af mangel, den som i alle henseender er fattig, HUN har plads til Guds kærlighed. Og har måske endda så meget tid til andet end sit eget, at hun også, fordi hun ikke kan lade være, får gjort nogle af kærlighedens gerninger. Måske ligger der en Lazarus ved siden af Lazarus. Den, der lever af Guds barmhjertighed, MÅ være barmhjertig overfor andre. Den, der lever af Guds tilgivelse, MÅ tilgive andre. Måske ligefrem tilgive den rige hans udnyttelse og undertrykkelse…. Guds grænseløse kærlighed MÅ føre til kærlighedens grænsesprængende gerninger. Ikke for at sikre dig plads her eller der. Men fordi du ikke kan la’ vær’…

Alt denne himmelråbende herlighed stammer fra én mand. Og sikken én! Jesus er solen, hvis stråler er strø’d i Abrahams skød. Den Guds mand, der stik imod al lov og orden, opstod fra de døde.

Siden da har INTET været på plads og i orden. Gud ske tak!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s